C Mission, Sura og Soidam

De trådte ind i hulen.. Det var en stor naturlig hule med vægge, tag, og gulv lavet af jord.. i loftet stak nogle rødder frem, loftet var ca. 4 meter over deres hoveder.. i midten af hulen var der en stor sø.. lyset i hulen kom fra søen hvor noget lå og sendte blåligt lys op igennem vandet. på den anden side af søen var en lille høj hvorpå der stod et bord. ved bordet sad en skikkelse klædt i samurai udrustning. på bordet lå der en katana og adskillige ruller papir.
Samuraiens hjelm dækkede hans ansigt, men de to ninjaer kunne føle hans blik på sig... "velkommen" sagde han og rejste sig.

Sura kiggede vagtsom på manden, hun stolede ikke et sekund på ham, eftersom han sandsygnligvis var en af de røvere hun var ude for at lede efter. Det var nu alligvel dejligt at se manden, det gav en følelse af trykhed at kunne se sin fjende, og hun måtte minde sig selv om at der var god chance for et baghold. hun smilede svagt til Soidam og sendte et hurtigt sigende blik mod søen.

soidam smilte tilbage og vendte så sin opmærksomhed mod manden ** han kunne se ud til at være ret stærk men vi har en god fordel her** tænkte han og gik lidt frem

Samuraien kiggede på søen, og derefter tilbage på de to ninjaer. "hvad er i to så kommet her for?, sidst jeg tjekkede var min hule ikke det letteste sted at finde"

Sura måbede kort over spørgsmålet, hvad var det for et spørgsmål at stille? Hun havde ingen idé om hvad der forventedes af hende i sådan en situation. hun tøvede lidt, men lod så Soidam om at svare, han vidste nok hvad der skulle gøres.

soidam ventede et øjeblik for at se om sura ville svare men da det ikke så sådan ud svarede han istedet" jeg vil nu ikke sige det var så svært at finde især ikke med et kort og det der enorme træ vor grenende går til side for en" sagde han sanheden var at han endelig heller ikke havde nogen ide om hvad der ville være smart at sige men bare sagde hvad der lige faldt ham ind

samuraien sagde ikke noget i et lille stykke tid hvorefter han sagde "undgå mit spørgsmål hvis du vil.. jeg har et bedre et til jer!... Det siges, at hvis jeg er af guld er jeg god, hvis jeg er sten er jeg intet, hvis jeg er af glass er jeg skrøbelig og hvis jeg er kold er jeg grusom, hvis i fjerner metaforende hvad er jeg så?"

Sura så et kort øjeblik forvirret ud, automatisk prøvede hun at finde svaret, men kom så i tanke om noget. hvorfor svare? nu hvor de var kommet ind havde de ingen grund til det, deres fjende var lige her. " Giv mig en grund til at svare dig" sagde hun så og strammede sit greb om sin Kunai. hun så kort på Soidam, for at se om han havde nogen indvendinger til hendes handling.

soidam blev en smulle overasket da sura svarede igen på den måde men han forstod hende nu godt og gjorde ingen indvendinger men forblev bare tavs

samuraien havde et svar klar "jeres mission må være at, udplyndre mig, at tage de ting jeg huggede fra den lille lansby eller dem jeg tog fra den handels rejsende.. men lad mig nu spørge, uanset hvilken en det er og hvem der har sendt jer.. kan i se guld og tyvekoster her?... så vidt jeg kan se kan denne konflikt løses på to måder.. i kan svare på 3 af mine gåder, gør i det har i bevist at i er kloge nok til at besejre mig i kamp hvis vi skulle komme op at slås og jeg vil derfor gøre som i siger.. den anden mulighed er at i angriber mig nu og vi får se hvad jeg egentligt duer til her i midten af min hjemmebase"

Sura så koldt på ham " og du regner med vi vil tage dine ord for det som gode vare? efter al sandsygnlighed er du lige nu igang med at planlægge hvordan du kan stikke en dolk i ryggen på os.. " Sagde hun og stirrede på ham. " Du er intet." sagde hun så, en smule kryptisk. tanken var slået ned i hende. hun vidste ikke om det kunne passe, men hvis man fjernede metaforen var han jo ingen af dem, intet. da hun først havde sagt det gav det ikke nær så meget mening som det havde gjort i hendes hoved. ligemeget, måske tog han det ikke som et gæt, men bare en hån..

soidam så næsten ud til at være i godt humør i den her situation " hvis du kan give os en grund til at stole på dig kan det være vi vil være med til din lille leg" sagde han det så næsten ud som om han smilte

samuraien så på sura og svarede "prøv igen" hvorefter han så på soidam og sagde "vi kaster alle vores våben i søen.. så kan ingen af os kæmpe"

Sura så på Soidam " Er det nu også klogt?.. han kan jo have vagter.. " sagde hun så og kiggede på manden, det var tydeligt at hun ikke stolede på ham. men hans idé tiltalte hende, selvom hun viste det modsatte, for både hende og Soidam kunne udemærket kæmpe uden våben, faktisk brugte de jo ikke rigtig deres våben. men denne mand var ikke ninja ligesom dem.

soidam tænkte sig om et øjeblik " jeg ved det ikke men det er en tiltalende ide" sagde han til sura imens han stadig holdt øje med manden ** det er godt han ikke ved hvad vores specialer er for når det drejer sig om os betyder det bestemt ikke at vi ikke kan kæmpe fordi vi ikke har våbe** tænkte han

samuraien nikkede og tog sin katana frem fra bordet.. "kast jeres våben, jeg kaster mit på samme tid"

Sura kiggede et kort øjeblik på Soidam, som var hun utilfreds, men tog så sit shuriken hylster af benet så hun stod med det i samme hånd som hendes kunai var i " Du tæller til tre.. på tre smidder vi dem i" Sagde hun modvilligt, hun brød sig ikke helt om dette, og der var ikke noget skuespil i hendes modvilje denne gang. det føltes utrygt..

soidam nikkede for at sige at han gik med til det så rakte han en hånd om på rykken under jakke og tog et kunai hylster frem

Samuraien begyndte at tælle "1... 2... 3!" på tallet 3 kastede han sin katana i søen

Sura, som havde været fristet til at lade være, havde indset at manden ikke ville gøre det hvis hun ikke gjorde. derfor kastede hun også sine ting i vandet, selvom hendes mod sank en anelse derved. hun kunne jo ikke vide om Samuraien havde flere våben..

soidam smed også sine våben i søen

Samuraien ventede til plasket var ovre og sagde så "Det siges, at hvis jeg er af guld er jeg god, hvis jeg er sten er jeg intet, hvis jeg er af glas er jeg skrøbelig og hvis jeg er kold er jeg grusom, hvis i fjerner metaforende hvad er jeg så?"

Sura kiggede kort rundt i rummet som om hun tænkte, i virkeligheden tjekkede hun om der var andre gange ind i hulen. Hun sendte Soidam et blik, mens hun tænkte at ham her, hvis han var noget, var grusomt irriterende.

soidam så hvad sura gjorde og regnede hurtigt ud hvad hun overvejede han begyndte derfor også selv at kigge rundt i hulen

samuraien så dem kigge rundt, men tog sig ikke af det "kan i ikke gætte min gåde? er jeg alligevel overlegen?" spurgte han med en let spottende stemme..

Sura og Soidam kunne ikke se andre indgange, det lod til at den de var kommet ind af var den eneste...