Deci vs Sura

Kampplads: Ringen er stor, og væggene er af sten. i kanten af ringen er der træer og store sten, men i midten af ringen er der ingenting.. på jorden er der lagt stand sand..

Vejr: Solen skinder, ikke så varmt at mans sveder, men varmt nok til at det er behageligt.

Chuunin eksaminatoren så på sura og deci da de trådte ind i ringen.. "ord før kampen?" spurgte han og afventede deres svar

Sura så på Deci og åndede tungt ud " Held og lykke. Må det blive en god og retfærdig kamp" sagde hun så. Hun havde klædt om, og var nu klædt i et par let løse røde bukser, som gik ned til knæene, hvor de blev afløst af nogle tynde hvide silkestrimler. På fødderne havde hun de normale bøjelige sko. hendes overkrop var dækket af en løs, ligeledes rød bluse med ærmer der gik ned til albuerne, hvor de hvide silkestrimler igen kunne ses, og dækkede helt ned til hænderne, som var beklædt i form af et par tynde handsker. Men det mærkeligste var hendes 'ansigtsbeklædning'. Man kunne nemlig ikke se andet af hendes ansigt end hendes øjne, resten var gråt og glat. For ninjaer der havde kendt Naita ville masken nok virke sært bekendt.

Deci nikkede. "Ja, held og lykke til dig også. Må den bedste vinde!" Han smilede.
Deci havde den samme grønne bluse på som altid. Der var en bred grå stribe på midten. Der var lommer på skuldrende og i siderne. Også bukserne var de sammem som altid. Han havde de to lange knive i lommerne på siderne. De sedvanlige sko, med bløde såler, bar han også. Han havde bandager fra knæene og ned til fødderne, men disse var skjult af buskerne. ligeledes havde han bandager på armene. Hans pandebånd sad som en bandana, med tegnet midt på panden.

Chuunin eksaminatoren så på de to, så gik han hen til udgange og råbte "kampen kan begynde!"

Sura så på Deci med et beslutsomt blik. Hun ville ikke lægge fingrene imellem besluttede hun sig for, mest fordi hun selv ville hade det i deci's sted. Desuden viste hun ikke ret meget om Decis evner, andet end at Taijutsu aldeles ikke var hans stærke side. Hurtigt trak hun en tre shurikens op af sit Shurikenhylster og kastede dem mod Deci, hvor af en af dem så ud til at ville ramme ham, hvorefter hun hurtigt satte i løb, direkte mod ham. Som altid løb hun godt nede i knæ, og med krummet ryg. Mens hun løb trak hun en kunai op af sit kunai hylster, parat til at slå til.

Deci sprang til side for den Shuriken der var ved at ramme ham. *Ok en ud af tre var ved at ramme mig. Det ser ikke ud til at hun er meget bedre end mig til at kaste med shurikens..* Han kastede et hurtigt blik hen mod træerne i kanten af ringen. Det var nok hans størstre chance. Deci sprang baglæns væk fra Sura. Det gav ham tid til at trække en Shuriken fra en af side lommerne, og kastede den efter hende. Han førte en hånd ned til de tre kunai hylstre på højre bren, hvor hans kniv lå. Han var parat til at tage den frem.

Sura så shurikenen komme og hev kort sin arm ind til siden, så den undgik at blive ramt af Decis shuriken, hun stoppede dog ikke sit løb, og forsatte mod Deci. Da hun kom tæt nok på ham, slog hun ud mod ham med kunaien, lige i mavehøjte, sigtende direkte mod hans venstre maveregion. * kom så Deci! hvis mig at du kan mere end du viste sidst!* tænkte hun.

Deci var beredt og trak kniven med højre hånd. Han slog ikke mod selve kunaien, men huggede mod håndledet på den hånd der holdte den. Han knytede venstre hånd, i det tilfælde at der ville blive en åbning. Om ikke andet ville han have den klar til at parere et nyt angtreb, fra sura. Han prøvede ikke at tænke på at han kunne komme til at skade en ven ..

Sura så Deci trække kniven, trak sig lidt tilbage, og drejede hurtigt armen, så underarmen vendte opad, sådan at kunaien blev vendt op og parrede stikket. Hun vidste at det ville have været bedre hvis hun havde kunnet nøjes med at dreje kunaien i hånden, men hun beherskede ikke våben særlig godt, og ville ikke risikere at skade sig selv. Fordi hun havde drejet armen i det afgørende sekund, havde hun lige akkurat ikke ramt Deci. hun lod sig hurtigt falde til siden, rullede hurtigt rundt , både for at undvige eventuelle angreb, men også for at klargøre sit spark, som gik direkte mod decis højre knæhase med høj fart og styrke.

Det gik langt hurtigere end Deci havde forventet. Han nåede knap nok at registrere hvad det var der skete. Han havde ikke tid til at springe til siden, men drejede i stedet rundt på højre fods hæl, og huggede kniven mod Suras fod. Han huggede så hårdt han kunne, for at nå det. Han formåede at styre kniven, i rigtig retning, selvom han var tæt på at skære sig i sit eget ben.

Sura, som mere eller mindre havde forudset at Deci ville hukke med kniven, havde hurtigt et modtræk. Hun drejede hurtigt kroppen en halv omgang , så hendes fods retning blev ændret til Decis læg*, og derved undveg kniven. Samtidig bevægede hendes andet fod sig hurtigt hen mod det samme skinnebenet, og sammen med det andet ben lukkede det sig som en bjørnesaks, så Decis ben nu var fanget af to klemmende føder. hurtigt trak hun så benene til sig, så knæende kom helt op til maven, stadig med Decis ben fastklemt, så hun flåede benet væk under ham. *hvis ikke det her får ham til at falde, så kan intet!* tænkte hun indæt


(*mener det er det bagsiden af skinnebenet hedder*)

*Pis* tænkte deci. Han havde ikke nået at afværge hendes ben. Nu sad han virkelig i saksen. Idet benene forsvandt unver ham, kastede han kniven bagud, i retning af Sura. Både for at skade hende, men også for at have hænderne fri, til at tage fra når han landede. Eftersom hun var så tæt på var det ikke noget problem at ramme. Kniven havde retning mod hendes mave. Deci faldt hårdt, men tog det værste af faldet fra med hænderne. han slog kun sig knæ lidt.

Sura slap med benene, og brugte albuen til at skubbe til siden, og det var i aller sidste sekund, kniven snittede, og lavede en flænge i hendes bluse samtidig med at den snittede hendes mave. Da hun mærkede det lille snit bed hun tænderne sammen, og bruge begge arme til at støtte da hun sparkede Deci så hård hårdt i ryggen hun kunne, opildnet af vreden over næsten at være blevet ramt af kniven. Så skubbede hun af med benene på hans ryg, og slog en baglæns kolbøtte, og på vej rundt samlede hun hurtigt kniven op. Hun endte på hug, med kniven løftet og et ulmende blik i øjnene. Dette var ikke længere Deci, hendes gode ven, men en modstander.

Deci tumlede et par meter fremad og landte hårdt på ryggen. Han fik hurtigt stablet sig på benene, til trods for de store smerter i ryggen. Han kikkede over imod Sura, og fik som noget af det første øje på flængen i hendes bluse. Han blev lidt lettet over at han ikke havde ramt mere alvorligt. Deci kikkede rundt Han var ikke tættere på træerne end han var til at starte med. Det ville være idiotisk bare at forsøge. For det første var Sura merget hurtigere end ham, og for det andet havde hans ryg det ikke for godt. Det ville ikke nytte meget at camouflere sig på åbent land. Hvad skullle han gøre? Han havde brug for lidt tid til at tænke. Deci trak en kunai, fra lommen på hans skulder. Han stilte sig i forsvars position, nu var det Suras træk.

Sura, som jo havde siddet på hug, strakte sine ben ud og satte af i et langt spring, og samtidig med at hun sprang tog hun tre Shurikens op af sit hylster. Hun lannede godt 3 meter fra Deci, og i en flydende bevægelse, kastede hun de to shurikens, og som Deci havde erfaret var det ikke ret svært sigte på så kort afstand. De to shurikens havde direkte retning mod henholdvist hans mave og den venstre del af den. Så sprang hun kort til højre, satte af igen og lannede en halv meter fra ham, løftede armen med kniven og sigtede efter hans side (den højre) da hun slog ud.

Deci måtte tænke hurtigt. Han havde ikke nogen fri udvej. Hvis han sprang til venstre ville han kunne blokere den ene shuriken, og måske undvige den i midten, men så blive ramt af den sidste shuriken sura havde i hånden. Hvis han blokerede den i midten ville han blive ramt af den shuriken i venstre side og af suras slag. Derfor .. Deci sprange direkte han mod Sura. Han slog kunaien mod kniven af al kræft, og slog efter suras hoved med den venstre hånd knyttet. Han holdt vejret, dette var den eneste mulighed, han kunne se.

Sura smilede triumferende, og da hun rakte op efter Decis hånd kastede hun i en glidende bevægelse shurikenen på halvejen, og nåede lige at gribe fat i Deci's håndled og derved stoppe hans slag. Hun klemte hårdt om det, mens den anden hånd, den med kniven, pressede Decis kunai længere og længere tilbage, holdt den i skak ved at presse hårdt på den med kniven. Så løftede hun hurtigt sit venstreben i en glidende bevægelse, trak i det håndled hun havde grebet, trak hen mod sig for at han skulle møde sparket med større kraft, og sparkede så hurtigt og hårdt hun kunne, et spark med retning direkte mod den fangede Decis mave.

Deci kunne intet gøre. Først greb hun hans arm og så blev han ramt i skulderen af hendes shuriken. Han skar ansigt af smerte, mens hun trak ham hen imod sparket. *Hun er altså bedre end mig..* tænkte han. Sparket ramte ham rent i maven. Han gav et højt gisp af smerte og blev sendt baglæns gennem luften. Hans blik begyndte at blive sløret. Smerten i hans ryg forhindrede ham i at forsøge at vende sig for at lande ordenligt. Han landte på ryggen med et hårdt bump. Han gik ud som et lys og blev liggende bevisdtløs på jorden.

Sura blev kort stående, i den tro at Deci ville komme på benene igen og kæmpe videre. Men pludselig som sløret fra kampens hede langsomt forsvandt så hun at Deci lå stille, endda meget stille. Hun tog hurtigt Naitas maske af og rystede kort hovedet, hvorefter hun langsomt nærmede sig Deci, men inderst inde vidste hun godt at Deci ikke ville rejse sig, for hvis han havde kunnet, så ville han have gjort det. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, og havde det egentlig ikke særlig godt med at Deci nu lå der, på grund af hende.

Chuunin eksaminatoren nærmede sig langsomt, han lod sura få god tid til at vinke ham af.

Sura vågnede op da hun ud af øjenkrogen så ham komme gående og tøvende rakte hun hånden op, i tvivl om hvad hun skulle gøre. Så gik hun spørgende hen mod dommeren og vinkede forsigtigt af ham. en irriteret stemme i hendes hoved brokkede sig over at de ikke havde fortalt hvad hun skulle gøre i en sådan situation.

Chuunin eksaminatoren gik hen til deci og skubbede let til ham med foden.. "hmm, han er vist færdig".. sagde han lavmælt hvorefter han tog suras hånd og hævede den op i luften "Vinderen af denne kamp er Sura Nido Surashi fra byen Joukai!" folk begyndte nu at klappe og huje, to mænd kom fra indgangen til ringen med en båre..

Sura så skyldbevist på Deci og hen til båren og tilbage igen. hun havde dårlig samvittighed, også selvom det jo havde været en nødvendighed. *Jeg skal nok gøre mit bedste for at komme videre, Deci!* tænkte hun beslutsomt. Hvis hun havde kunnet kæmpe mod Deci..Så skulle hun nok klare den næste også!

Deci blev båret ud af ringen og Chuunin eksaminatoren annoncerede den næste kamp