C Mission, Sura og Soidam

S: Missions Kontoret.
O: En masse af byens ninjaer der laver papir arbejde.
V: Let skyet, varmt.
T: 8:00 morgen.

Manaki sad og ventede på Sura og Soidam, han havde sent bud efter dem og givet dem besked om at de skulle på mission.

soidam kom gående i et raskt tempo. han var klædt i sidt normale tøj. de eneste våben havde havde på sig var et par kunais i en kunai holder i bæltet. han kunne nu se manaki. han gik hen til ham og bukkede " til tjeneste Amatsukage" sagde han og rejste sig igen så kiggede han lidt rundt og opdagede at sura ikke var der endnu

Sura kom gående ind på kontoret med en livlig gang som adskilte sig temmelig meget fra hendes normale sjosken. hun var iført sit normale trænings tøj, den orange bluse og de sorte bukser, men ud over det havde hun en bylt på ryggen. hun havde pandebånd på, og i dagens anledning sad det som det skulle, på midten af panden. hendes hår var ret tilbage, og hun så derfor ret forskellig ud fra hvordan hun plejede. desuden havde hun sko på som dækkede hele foden, i stedet for sanddaler. Da hun så at Soidam allerede var kommet nikkede hun kort til ham med et smil og henvendte sig derefter til Manaki ''Så er jeg her, Amatsukage, undskyld hvis jeg kommer for sent'' hun lavede også et høfligt buk, hvorefter hun rettede ryggen og så afventende på ham.

Manaki lænede sig frem i stolen og åbnede en mappe, i mappen var der en masse papirer. Manaki trak et ark frem, så så han på soidam og sura og sagde "En af de nærliggende lansbyer er blevet plyndret af en gruppe røvere, vi ved ikke meget om dem da de er nye her i området. Da det ikke har regnet siden plyndringen skulle deres spor stadig være lette at finde. Det særlige ved denne plyndring er at røverne ikke skadede nogen eller ødelagde noget, de tog bare hvad de ville have og forlod stedet i stor hast.
Jeres mission er at finde disse røveres skjulested og få plyndringen stoppet, i skal også lokalisere og hvis muligt tilbagebringe de stjålne genstande."
Manaki så på de to og fortsatte "Denne mission er kategoriseret som en C-Mission, hvis de er for meget for jer så kom tilbage og rapporter, så vil jeg sende nogle højere rankserede ninjaer på missionen. Spørgsmål?"

soidam tænkte et øjeblik han kunne kun tænke på hvor præcis byen var men vis manaki ikke fortalte det ville han spørge til sidst. han kiggede så på sura

Sura tænkte sig lidt om, men rystede så på hovedet, hun kunne ikke umiddelbart komme på noget han ikke havde sag, bortset fra hvor og hvorlangt fra Joukai landsbyen lå, men hun gik ud fra de fik et kort eller sådan noget. så kom hun på noget hun egentlig gerne ville have understreget, som hun måske syntes Amatsu kagen var kommet lige hurtigt ovet. '' når du siger at vi skal stoppe plyndringerne, hvad betyder det så? skal vi fange dem og levere dem et eller andet sted, eller.. '' det gav et lille koldt sus i sura da hun tænkte på det eventuelle 'eller'. hun håbede inderligt at de tog andre, specielt manaki, ikke så det.

Manaki så på sura og svarede "i skal stoppe plyndringen, som ninjaer må i selv bedømme hvordan i finder det klogest at gøre dette". Han så på soidam, men da han ikke spurgte om noget ragte manaki en taske frem. "her er jeres kort og logbog. i skulle ikke få brug for at føre log, men hvis i finder ud af noget så skriv det ned i den."

soidam tænkte ikke meget over suras spørgsmål men tog bare imod tasken "okay" sagde han

Sura fugtede sine læber med tungen mens hun prøvede at tyde Manaki's ansigtsudtryk. '' Ja, Amatsukage-sama'' halvt sagde halvt mumlede hun mens hun så ned til den ene side. når hun tænkte over det var det jo ret åbenlyst.. hun havde bare ikke overvejet det. overvejet at hun måske blev nød til at dræbe. mest for at overbevise sig selv om at det da ikke betød noget, trak hun på skuldrende. '' må vi træde af?'' spurgte hun så, henvendt til Manaki

Manaki så på sura og svarede "i kan gå". Han havde på fornemmelsen at denne mission ville være en hård most for de to at tage.. **men forhåbentlig kan soidam bruge sin erfaring til at hjælpe unge sura igennem** tænkte han i mens hans øjne bevægede sig mellem dem.

soidam buggede " javel" sagde og kiggede så ventene på sura

Sura bukkede og så på Soidam '' Lad os gå?'' og uden at vente på svar begyndte hun at gå, hun forsatte til hun stod udenfor bygningen, og kiggede sig først da tilbage efter Soidam.

manaki rejste sig og gik hen for at lave en kop te

soidam nikke en gang til sura og fulgte så efter

de kom ud på den travle gade, her var en del mennesker allerede

Sura så på Soidam ''Nåh.. lad os få set lidt på det kort.. kender du det sted vi skal hen?'' sagde hun. hun tænkte han måske kendte til stedet, eftersom han jo var genin og havde rejst rundt.

soidam tog kortet frem og holdt så sura også kunne se det

På kortet kunne de se en forholdsvist lang rute indtegnet, den førte dem uden for byen og ind i skoven uden for krateret. de skulle til en høj bakke top uden andre indtegninger end et kryds.

Sura blev lidt småfornærmet fordi Soidam ikke havde svaret hende, men lod sig ikke mærke med det udadtil. hun kunne ganske enkelt ikke tillade sig at blive uvenner med Soidam. det ville ikke ligefrem gavne deres mission, og nok heller ikke gøre den sjovere '' Lad os se at komme afsted, jo før vi får fanget dem, jo bedre!'' hun knækkede fingre mens hun sagde det og rullede med skuldrende, for at løsne sin krop.

da han havde set på kortet sagde han" nej jeg kender ikke stedet og ja lad os komme afsted" han lagde kortet væk

De fulgte ruten mod den sted, som kortet sagde de skulle til.

Efter et godt stykke tid kom de frem til højen. Det var et meget mærkeligt syn, da der på toppen af højen groede det største træ de to nogensinde havde set, det var en hængebirk og dets lange grene hang helt ned til jorden på alle sider af højen. de kunne kun se at højen var bag det tykke lag af hængende grene fordi vinden kom fra deres side og blæste grenene lidt til side. De kunne ikke se særligt meget af højen mens de stod uden for gren forhænget.

''Woow'' udbrødt Sura med et fuldstændig forbløffet ansigtsudtryk '' vidste slet ikke at træer kunne være SÅ store '' det var et betagende syn syntes Sura, og for hver sekund undrede det hende mere og mere.. hvordan kunne et træ vokse så meget? det måtte være ufatteligt gammelt.. '' har du nogensinde set et træ så stort?'' spurgte hun Soidam, uden at vende sig hen mod ham.

soidam stod et øjeblik bare og stirrede før han svarede "nej aldrig" svarede han imens han stadig stod og stirede på træet

Vinden blæste sagte. vinden viskede utydelige ord i træets grene. Et pludseligt vindstød kom og blæste de grene der hang foran de to til side. grenene blev hængende til siden, nærmest som om de inviterede de to unge ninjaer indenfor. Gennem indgangen kunne de to se højen og træets tykke stamme.

Sura måbede endnu mere da træet gjorde sit lille nummer. en ting var kæmpe store træer, men dette.. hun så tvivlsom på Soidam '' tror du det er ok at gå igennem?'' spurgte hun ham så. '' det virker lidt mistænksomt'' tilføjede hun mens hun knep øjnene sammen mens hun kiggede på træet, som om hun troede hun så syner.