C Mission, Sura og Soidam

soidam smilte triumferende. han havde ladet samuraien falde lige inden sura nåede hend til ham og gik nu roligt hend til dem" ja hvem var så den mest intelligente" spurgte han med en svag latter i stemmen

sura havde utroligt svært ved at holde samuraien over vandet overflade, samuraien så meget knust ud.. "lad mig gå og i skal få at vide hvor byttet er" sagde han

Sura stønnede og prustede, hold kæft han var tung! Hun håbede at Soidam ville støtte hende, for hun kunne mærke hvordan hendes arme allerede værkede over at holde den fuldvoksne mand over vandoverfladen. Hun sendte Soidam et hurtigt blik og kiggede så hurtigt ind på land, som et tegn på at hun ville have Samuraien med ind på land. og hende selv.

soidam nikke som tegn på at han forstod og satte sig så ned på huk med hænderne på vandoverfladen. næsten med det samme blev vandet under sura og samuraien langt fastere og begyndte at rejse med sura samuraien. så de nu var på en slags meget stor vandsøjle. soidam styrede nu forsigtig vandet ind til breden men sura havde svært ved at holde balancen på grund af at vandet var fyldt med soidams chakra og dette gjorde det langt svære for hende at sende chakra fra føderne ned i vandet

samuraien reagerede ikke på at blive løftet af vandet.. han fortsatte sin lavmælte tale "i besejrede mig, så jeg må være stærkere.. jeg har aldrig tænkt på ninjaer som konkurrenter, men måske er samuraiernes tid forbi.. "

Sura ville have haft ondt af Samuraien, hvis ikke hun havde haft hans gåder i frisk erindring. Hun havde stadig et fast greb i hans arme " Fortæl os hvor tingene er" kommenderede hun så, mens hun pressede en kunai mod hans hals.

soidam havde nu rejst sig op og var nu på vej hend mod de to på bredden

samuraien vred sig så han så på sura, "jeg skal have lov at gå først" sagde han

Sura kiggede koldt på ham " hvorfor skulle jeg give dig lov at gå? så er det lidt besværligt at spørge dig om noget, er det ikke?" hun så på ham med sammenknebne øjne, og pressede lidt mere med knæet.

soidam var nu nået helt hend til dem han så ret afslappet ud nu og stirede bare med et hårdt blik på samuraien

Samuraien fortsatte, "jeg skriver det ned, og lægger det før jeg går.. så får vi begge hvad vi vil have"

Sura så på ham med med et lille sørgmodigt smil "ikke ligefrem. du kunne let skrive noget forkert. Vi vil have det at vide nu, og du skal fortælle os det. " sagde hun så med en overraskende diplomatisk stemme " så vil en af os tjekke det, og se om du taler sandt, mens den anden holder et vågent øje med dig" hun smilede et lille smil, da hun i tanker støtte 'og en kunai ' til sin sætning.

soidam gik ned på knæ ved siden af samuraiens hoved "fortæls os det nu bare så kan vi snakke om hvad der skal ske med dig bagefter" sagde han med en kold stemme

Samuraien snakkede lavt videre "jeg kan ligeså godt sige det forkert som jeg kan skrive det, men har jeg ikke allerede bevist at jeg er til at stole på.. hør nu her, jeg giver jer mit sværd, mit tegn på at jeg er samurai, det sværd jeg fik af min ærede mester.. i får det, jeg skriver stedet hvor byttet er gemt ned, og så mødes vi til chunin eksamen om ikke lang tid og jeg får mit sværd tilbage.. ok?"

Sura sendte Soidam et hurtigt blik, det her gik ikke rigtig. hvordan kunne de få ham til at sige det? var det virkelig nødvendigt at skade ham for alvor? * Vi kan ikke lade ham løbe* tænkte hun og bed sig let i læben *vores mission er også at stoppe ham..*

soidam sendte sura et alvorligt blik tilbage" kan du holde ham ligt længere jeg skal lige tjekke noget" sagde han med en alvorlig stemme og rejste sig . han gik stille hend til vandkanten og gik ned i knæ og satte hænderne ned på vandet straks farrede en masse små vandarme afsted under vandet de spredte sig ud for at gensøgge søbunden. soidam havde nemlig fra starten haft en ide om at samuraien måske havde gæmt tyvekosterne nede i søen

Soidam fandt nogle mærkeligt formede ting i søen, han kunne ikke se hvad det var fra overfladen, men han kunne føle vand armene støde mod noget.

Sura strammede grebet om Samuraien, indstillet på at adlyde ordre, specielt fordi det passede hende ganske fint. Hun fjernede ikke blikket fra Samuraien, selv ikke da hun hørte vandet plaske. Det eneste hun så var Samuraien. Det ham hendes opmærksomhed fulgte.

soidam greb fadt i alt der ikke føltes som normal søbund og trak det op** det tyder på at jeg måske havde ret** tænkte han tilfreds

Samuraien vred sig for at se hvad soidam lavede, men sura holdt ham fast. Soidam hentede nogle store ler krukker op af vandet, det var lige så høje som soidam selv.

Da Sura opdagede at der stadig var modstand i ham, klemte hun bare endnu hårdere til mens hun stirrede vredt på ham, når hun holdt ham havde han bare at sidde stille, ellers skulle hun nok få ham til det.

soidam satte krukerne ved siden af sig selv og slap så vandkontrolen han rejste sig nu op kiggede ned i en af krukerne

I krukken så soidam en del ting, der var små pæne sten, ringe, glas beholdere med papir ruller, der blev holdt nede i den vand fyldte krukke ved hjælp af sten, der var også en del små stykker guld i bunden af krukken.

Sura forsatte med at holde Samuraien i sit hjerngreb, da Soidam ikke havde givet hende ordre til andet. Hun turde ikke slippe ham med blikket, bange for at han måske ville stikke af. Hun ville i hvert fald IKKE ødelægge denne mission!

et stort smil bredte sig på soidams læber " hey sura jeg er ret sikker på jeg har fundet det helle her" han skimtede lige huritgt rundt i de andre krukker