C Mission, Sura og Soidam

De andre krukker havde et lignende indhold..

Sura sendte et blik over mod Samuraien og smilede et skævt smil. Så skubbede hun Samuraien så han også kunne se krukkerne, mens hun stadig holdt ham godt fast " nåh, hvor kom vi fra? " sagde hun så med en henkastet stemme, så, henvendt til Soidam " hvad gør vi med ham her?" spurgte hun så, som var Samuraien der slet ikke.

soidam gik hend til dem igen og satta sig på håg ved samuraiens hoved " det ved jeg sørme ikke det ville være et helvede at slæbbe ham med tilbage til joukai" sagde han og kiggede eftertænksomt ud i luften han havde ikke rigtig tænkt over den her del

Samuraien så op "gær min gåde og jeg følger frivilligt med!" sagde han med fornyet iver

Sura så koldt på ham " vi skal nok få dig til at følge med på den ene eller den anden måde " sagde hun så og kiggede irriteret på mandens rustning " men det kan være vi må tage noget af det der af" sagde hun så og så sigende på mandens rustning.

soidam nikkede" ja ville nok være praktiskt" sagde han imens han stadig sad og stirede lidt ud i luften " har du et reb" spurgte han så sura

"Den første som den sidste og den sidste som den første, og alle imellem den forbandet. Åben døren og den vil lure på dig, så beskyt dig og pas på!... hvad taler jeg om? kan i svare mig på det? det er ikke en ting, men en sandhed" sagde samuraien forsigtigt

Sura kiggede olmt på Samuraien " den eneste sandhed der er her er; at du skal klappe i med din tågesnak" sagde hun så, godt træt af manden. hvorfor gav han ikke bare op? han havde så godt som ingen muligheder for at slippe væk, så hvorfor prøvede han? det gav ikke nogen mening overhoved!

soidam kiggede lidt opgivende op i luften" har du ikke fadet det endnu du har intet at sige mere det er os der bestemmer nu" sagde han med et lille smil

Samuraien svarede med det samme "jeg har skam ikke tabt alt endnu, i bestemmer ikke før i kan styre min vilje" sagde han

Sura så på ham med et rasende udtryk, hvorfor var han så stivnakket? at hun selv sansygnligvis var mindst lige så stivnakket tænkte hun ikke på mens hun nedstirede ham hårdt. "Det der lure bag DIN dør, fængsels dør, er faren for at jeg kommer ned og giver dig dit sidste besøg nogensinde!" bed hun ham af. Hun så opgivende på Soidam " hvad gør vi med ham?" spurgte hun så " Tror måske jeg har noget reb i tasken, men jeg kan ikke tjekke og holde ham på sammetid"

soidam nikkede " jeg kan ikke regtig holde ham så jeg må hælder tjekke" sagde han og rejste sig

Samuraien så efter soidam "hvis i kan gætte gåden er et reb unødvendigt" sagde han, med en surmulende stemme

Sura kiggede på ham og rystede på hovedet " Her er det os der sætter betingelserne" sagde hun så, og holdt forsat mens hun lod Soidam kigge i sin taske. Da han ledte den igennem fandt han en masse ting, lige fra tørrede frugter, træklosser og snitteknive, til shurikens, og til sidst nede i bunden et langt reb, det hun plejede at bruge når hun rejste ud for at besøgte sin familie, de boede trods alt på bjerge, og da var det meget rart at have et godt reb.

soidam smilte da han fandt rebet og gik så ned på knæ og begyndte at binde samuraiens hænder stremt

samuraien gjorde det så besværligt så muligt, soidam havde meget svært ved at binde ham.. "svar på gåden og det bliver let!" sagde han med en irriterende hoverende stemme

Sura så irriteret på ham og plantede sit knæ i ryggen på ham, og håbede inderligt han kunne mærke det " Som jeg allerede har sagt før, så har vi fået nok af dine såkaldte gådelege. Den gåde kan være alting, lige fra livet til døden og faren imellem." hun lavede en snerrende grimasse ad ham " Sid så stille! eller jeg skal få døden til at være dig nærværende nok til at stille dit livs gåde!"

soidam brugte et stykke tid på at få ham bundet men til sidst lykker det ham at få bundet samuraien rimlig stremt

Samuraien strittede stadig imod, dog nu uden at sige noget.. han forsøgte på alle tænkelige måder at gøre livet surt for de to unge ninjaer

Sura bed sig irriteret i læben. Det her irriterede hende. Han lavede ikke andet end at stritte imod dem, og de ville aldrig få ham hen til landsbyen hvis han ikke selv gik, han var simpelthen for tung til det. han tvang dem med andre ord til at løse sin forskruede gåde. hendes hjerne arbejdede på højtryk for at finde en anden udvej, uden det store resultat. Skulle hun bare starte fra en ende af? .. blev hun virkelig nød til at tænke over den lorte gåde?! *Okay.. hvad var det første der faldt mig ind?..* tænkte hun så. hun slækkede ikke grebet mens hun tænkte, men holdt det derimod strammere, som om det ville give hende en bedre forståelse af gåden når hun var i kontakt med ham. *lure bag døren .. så pas på? er det virkelig faren han mener? eller er det døden? den passer på begge..eller er det alle sammen. Det første liv som det sidste, og det sidste som det første. Men hvad betyder 'og alle imellem dem forbandede' så? Den passer også på døden, men igen kommer mellemstykket i vejen.. men på fare? passer det ikke der?*

soidam rejste sig og stod lidt og kiggede på dem **det bliver svært at få ham nogen steder vis han bliver ved at stritte imod på den måd ** tænkte han irriteret

Samuraien opfangede at de to tænkte "svar på min lille gåde, og i har vundet!" sagde han ivrigt, næsten som om han selv var træt af at kæmpe imod.

Sura så på Samuraien med et halvt opgivende halvt irriteret udtryk og vendte sig så om mod Soidam for at sende ham et sigende blik, de var vist nød til at klare den gåde. " Gentag så den gåde for os... Og bed til at vi gætter det, for ellers kan det være vi bliver lidt.. ubehageligt irriterede.." Sura så koldt på ham, hun vidste at hendes bære meget nemt kunne rende over nu, og Manaki havde jo bare sagt de skulle standse ham..

soidam stirede irriteret på samuraien **det ville jo værre simpelt nok at dræbe ham men vis vi kan løse gåden ville det jo være letere** han var ved at være godt træt af det her

Samuraien så på sura med sit lystige drillende blik "Den første som den sidste og den sidste som den første, og alle imellem den, forbandet. Åben døren og den vil lure på dig, så beskyt dig og pas på!.. Noget der tager os alle? jeg troede i var klogere end dette..." det sidste sagde han i en skuffet tone