C Mission, Sura og Soidam

Sura så irriteret på ham og skulle lige til slippe med den ene hånd, for at pille hjelmen af ham og gokke ham ud, da hun kom til at tænke på hvad hun tidligere havde sagt til Samuraien. Det gav lige pludselig mening sammen med det han nu sagde, og hun forbandede sig selv for ikke at have udtalt sig gæt ordentlig dengang. For hun havde tænkt på det, ja. Men hun havde ikke vidst hvad der ville ske hvis hun gættede forkert, og sikker, det havde hun slet ikke været. " Døden tager os alle.. Og man har kun en død, for når man er død kan man ikke dø igen. Derfor er det den første som den sidste, og den sidste som den første.. Er det din gåde?" Hun så på ham, næsten vred. Selv hvis det var hans gåde, og han fulgte med, så havde hun mest løst til at gokke ham..

Samuraien, der havde sprællet og skubbet, blev helt rolig.. "Minsandten! I har besejret mine gåder.. Jeg ville aldrig kunne besejre jer." han gjorde nu ikke længere modstand. "jeg overgiver mig" sagde han

soidam smilede glad langt om længe havde de fået ham til at slappe af "skidegodt " sagde han med et stort smil "hva sura skal vi så prøve at komme tilbage til byen nu?" spurgte han stadig i godt humør over den lille sejer

Sura kastede et skævt blik på ham og kunne ikke lade være med at tænke at ham her var lidt af en idiot. Det havde ligesom været temmelig klart at han ikke kunne vinde over dem på nogen som helst måde - uden alt det gåde tamtam. Hun kunne dog ikke helt lade være at smile da hun så smilet på Soidams ansigt. " Vores by har jo ikke brug for ham, Vi fik ordre på at skaffe os af med ham.. Jeg forslår at vi tager ham til de mennesker han har stjålet fra..." Hun sørgede for at holde godt øje med Samuraien, hun stolede stadig ikke på ham og holdt et godt tag i ham.

Samuraien ignorerede de to ninjaers snak, han studerede hulens loft og han så sig om efter sin katana..

soidam nikkede det kunne han godt se logiken i "ja det er nok bedre så kan de bestemme hans straf" sagde han og kiggede kort på ninjaen

Sura nikkede til Soidam med et smil " Det er det mest retfærdige for dem, vi har jo egentlig ikke noget at gøre med dette. Vi må bare sikre os at han ikke kan slippe fri igen. Så kan historien starte forfra, og jeg holder ikke til flere gåder lige foreløbig." Sura tog et reb frem og bandt Samuraiens hænder sikkert på ryggen. En lille ide begyndte at forme sig i hendes hoved.

Samuraien lod Sura binde sig. Han sagde ikke noget.

soidam satte nu alt det han havde samlet op fra bunden af søen ind på breden og gik selv der ind" skal vi lade det stå her og så bare fortælle dem vor det er eller skal vi tage det med?" spurgte han sura

Sura tænkte sig om for en stund og sagde så " Jeg ved det ikke helt, på den ene side kan vi ikke vide om ham her vores fine 'ven' har nogle kumpaner liggende på lur som kan gå ind og rage det til sig, men samtidig er det svært og hårdt at bære alt det her med" hun slog ud med hånden mod alle sagerne. " Det ville forsinke os en hel del hvis vi skal slæbe det til den anden by, selv herfra."

Samuraien forholdt sig stadig passivt