En lille hyggelig Café

Chriss nikkede. "Joh jeg er bestemt glad for landsbyen, og evig taknemmelig for deres hjælpsomhed. Jeg er skam sensei, et par af mine elever deltager faktisk i denne turnering. Det er da ganske interessant at være sensei og lære fra sig, med det bedste man nu engang kan, det er ihvertfald anderledes fra at være almindelig ninja." Han smilte skævt. Mange ting var blevet oplevet i hans tid som sensei, og det var da også allesammen gode minder, selv om det til tider havde været hårdt.

Sura nikkede forstående, hun kunne stadig ikke helt forstå det med Senseis, kom de så slet ikke på missioner uden deres elever? hun kiggede på Chriss, og besluttede sig for at spørge ham, han måtte da vide det.." kommer man stadig på Missioner når man er Sensei?" spurgte hun ham, og tilføjede " Altså, uden eleverne og sådan.."

Chriss tænkte sig lidt om, og svarede så. "At komme på missioner er stadig vigtigt uanset hvilken rang man kommer i. Dog er man for det meste på mission med andre af samme rang, hvis det er meget vigtigt, ellers er det mest papir arbejde, og nogle gange også lettere missioner med sine elever. Men det er dog ikke så ofte igen."

Sura tænkte sig lidt om og så bare for at få det på det rene " Ok, så de er både Senseis, laver papir arbejde og tager på missioner?" spurgte hun, og tænkte samtidig at det da måtte være et travlt job - og hårdt. * Jeg tror ikke helt jeg har lyst til at være Sensei..På den anden side, man gør en masse gavn..og det at være ninja er jo ikke bare sjov og ballade..*

Chriss nikkede storsmilende. "Jah det opsumere det hele ganske godt."

Hun så kort på Chriss, målte ham med blikket. " Det må være et hårdt job.. Man har vel ikke så meget tid til sig selv kan jeg forestille mig.." sagde hun, og så på Chriss med en ny respekt i blikket. " Man er vel aldrig sådan helt 'off'? Jeg tænker, man kan altid blive kaldt til at gøre et eller andet, en ny mission, samtidig med at ens elever kan kontakte en, og man lige skal have en bunke papir arbejde også.."

Chriss nikkede med et mere alvorligt træk i ansigtet. "At være sensei er bestemt ikke nemt, det er skam et arbejde der kommer med et enormt ansvar, som ikke altid er lige sjovt. Dog er der visse situationer, hvor man må vælge at prioritere og der er det selvfølgelig papirarbejdet der kommer i sidste række. SÅdan har jeg det hvertfald." Det sidste sagde han med et lettere drenget smil.

Sura nikkede, og lo af hans sidste tilføjelse, og smilede et skævt lidt barnligt smil " Ja, tror jeg ville have det på samme måde, jeg kan bedst lide det praktiske. Og papir arbejde er nok ikke det sjoveste at lave inden for den kategori, hvis man nu skal sidde og koncentrere sig om noget" Hun pegede på ham med skeen " så hellere en frisk løbe eller travetur!" sagde hun med et smil, og stak en skefuld is i munden.

Chriss nikkede smilende. "Jah det mere praktiske er altid det sjoveste og mest spændende, men det skriftlige er bestemt også vigtigt. Det er trodsalt sådan man laver alliancer og sådan, det er jo ikke noget der bare kommer."

Sura kunne godt se hans pointe. " Men sådan en kommer jo heller ikke bare ved at skrive breve.. Selvfølgelig en del, men til sidst forhandler man jo gerne..Sagde hun med et lidt spørgende smil. Joukai og hendes familie havde da i hvert fald forhandlet.. " Så i reglen er der vel noget praktisk i det meste, bortset fra 'normalt' papir arbejde.. Det der handler om forbrug og alt det der.." Hun kom til at tænke på at hvis hun blev jounin, måske endda chunnin, så skulle hun også lave den slags.. * jeg skulle måske begynde at skrive lidt mere og lidt pænere..* tænkte hun med et grin.

Chriss nikkede. "Det er sandt at der foregår forhandlinger ved alliance etableringer, men det er også noget man aftaler gennem papir arbejde, eller aftaler møder igennem. Den skriflige del er bestemt vigtig på mange forskellige måder, også selvom det måske ikke altid er lige spændende."

Sura nikkede, som tegn på at hun gav ham ret - han om nogen måtte jo vide det, det var jo ham der var oppe i den rang. Og det var nok meget godt sådan.. Sura havde ikke løst til at sidde indespærret på et kontor og lave papir arbejde dagen lang, mens vinden blæste og fuglene sang udenfor. *Ikke engang når det er solskin orker jeg den slags..* tænkte hun. * Og så alligevel.. det kan vel sammenlignes med skole..papir arbejde indenfor hele dagen..* Hun smilede af sig selv og rystede på hovedet.

Chriss sad lidt og kiggede rundt. Han var endnu ikke helt vant til de nye omgivelser, men det skulle nok komme med tiden. Han rettede endnu en gang opmærksomheden imod Sura og stirrede kort på hende med klare blå øjne. Derefter vandrede hans blik atter rundt, hvorefter det endte op i vejret. Måske var det snart på tide at komme videre?