En lille hyggelig Café

S: Ved en Café på en lille hyggelig gade.
O: Borde, Parasoller, Stole, mennesker som sidder og snakker og hygger
V: Let Solskin med en dejlig lun brise, kun et par skyer på himlen.
T: 13:22

Sura sad under en parasol ved et bord henne i hjørnet af det udendørs areal foran caféen. Hun var klædt i en lang grå-hvid skjorte, og et par sorte knæbukser. På resten af benene, og for den sags skyld også på arme og hænder, havde hun en masse tynde silkebandager. Hun sad med sin grå maske på, den den gamle mand, Naita, havde givet hende til låns. På bordet lå desuden et par solbriller, en taske og hendes pandebånd. Sura var i godt humør, glad for at manden hun havde bestilt sin is hos ikke havde taget sig af hendes udseende * Han er vel vant til at se ninjaer..* tænkte hun med et glad smil om læben

Chriss kom fløjtende tøffende igennem gaden. Folk nænnede ham ikke et blik, men det var nu også sådan han bedst havde det, bare at kunne gå uhindret rundt og nyde det dejlige vejr for sig selv, for hvilket vejr det dog var. Han kiggede stor smilende op på himlen og lod solen kærtegne hans ansigt. Efter de første kampe i turneringen trangte han som så mange andre mennesker at strække benene. Han var blevet glad for at hans tidligere elever klarede sig så godt som de nu gjorde, og håbede de fortsat ville yde deres bedste, uanset hvordan turneringen endte. Han stoppede op ud for en Cafe og tænkte lidt, han var faktisk ved at være en smule tørstig.

Sura lod nysgerrigt sit blik glide rundt omkring sig på de andre gæster, og så at det var en god blandet flok - i alle aldre og alle hverv. Hun smilede ved sig selv, det var da lidt fedt at så mange kom for at overvære eksamen..? *Gad vide hvordan det er at være tilskuer..* spekulerede hun på, mens hendes blik gled videre, og vandrede videre ud på gaden, passerede Chriss, og så gled tilbage til det bord hun sad ved. * det er godt fyldt op, sådan da.. det må være en god indtægt når der er eksamen.. * tænkte hun med et smil og sendte den glade cafémand en tanke.

Chriss kiggede fortsat rundt. Han kunne umendbart ikke se nogen han kendte, men han kendte nu ikke så mange selvfølgelig, og dem fra hans tidligere landsby tilbragte sig stadig ved stadionet, så han havde nu ikke rigtigt forventet at se nogen bekendte. Dog faldt hans blik på den unge kunoichi der sad ved cafeen, havde han ikke set hende før? Han var ikke sikker, men bevægede sig langsomt igennem folkemængden imod cafeen.

Sura, som lige havde fået sin is, lagde slet ikke mærke til at Chriss havde kigget på hende - den store Jordbær og mango is foran hende krævede alt hendes opmærksomhed, som hun sad der og måbede * Wow den er stor!* tænkte hun, ærefuldt, den skulle helt sikkert spises med respekt, det vil sige nydes til sidste dråbe/klat. "itadakimasu" sagde hun med et smil - som man ikke rigtig kunne se på grund af Naitas maske, hun havde vænnet sig så meget til at have den på at hun slet ikke tænkte over det. Så stak hun skeen ned i isen.

Chriss smilte nu hvor han var kommet tættere på. Den var god nok, det var hende pigen han havde mødt med Soidam. Hvad var det nu hun hed? Det var vidst nok Sura hun hed, og hun sad åbenbart og skulle til at spise en stor is. Han stilte sig foran hende med et skævt smil, "er det okay hvis jeg sætter mig her?" Spurgte han.

Sura så op og lod skeen falde ned i isen igen, ham her havde hun da vist set før. " Ja, sure, du sætter dig bare" sagde hun, lidt forbavset, men også glad for at få lidt selskab. Hun strøg hånden over sin pande for at fjerne en hårlok, og mærkede så masken mod sine fingre " Hva..? " så grinede hun og hev den med lidt besvær af " Det havde været kønt hvis jeg havde splattet is ud over masken, tak for at 'forstyrre' mig i mit spiseri" sagde hun så og smilede stort til ham

Chriss grinte let, han syntes nok hun havde en maske på, en maske han ligesom syntes at kende. Den tanke forsvandt dog hurtigt og han svarede. "Det var da så lidt, det er sådan noget forfærdeligt griseri at få is på sin maske." Han smilte bredt og kaldte på en der kunne servicere ham, selvom der var mange andre på cafeen kom der hurtigt en hen til ham, og han bestilte noget koldt at drikke.

Sura nikkede " Ja, det er jo lige det" sagde hun så og tilføjede i tankerne *specielt når man har lånt den..*. Hun så på Chriss, og prøvede at komme i tanke om hans navn, men det tog lidt tid for hende, og en koncentrations rynke kom til syne i hendes pande. Så lyste hun op i et smil da hun huskede navnet, Chriss! hun tog en mundfuld is og spurgte så " Nyder du vejret?"

Servitricen forlod dem og Chriss rettede sin opmærksomhed imod Sura endnu en gang. "Jah det er dejligt med sådan et vejr, det passer jo også perfekt med turneringen." Han smilte da servitricen kom igen og stilte et glas kold lemonade foran ham, som han taknemligt drak halvdelen af i et par slurke, det kølede ham dejligt ned.

Sura smilede, det var det svar hun havde regnet med " Tjah, det kommer jo lidt an på hvem man er " sagde hun med et smil ved sig selv - hende og sol var ikke så glade for hinanden, og det passede hende faktisk temmelig dårligt med den turnering. Hun ville dog ikke virke alt for negativ og tilføjede derfor " Men det er godt som en undskyldning til sig selv om at spise is" sagde hun med et grin.

Chriss løftede let et øjenbryn. *"Kommer an på hvem man er"?** Hun brød sig måske ikke særlig meget om turneringen eller sådan noget? Han smilte skævt, det havde da altid været en stor oplevelse for ham, og så var der jo også mulighed for at stige i rang. Men det kunne jo være at det ikke var sådan for alle. "Jah en is er godt til at køle ned i den her varme, jeg selv foretrækker dog noget koldt at drikke" han hævede glasset en enkelt gang og tog en slurk mere. "Tager man så en lille pause inden den næste kamp i turneringen?" Fortsatte han. Han havde set Sura tidligere kamp, og vidste at hun endnu havde potentiale hun ikke havde vist, det havde han kunne se med sine "øjne".

Sura smilede til Chriss " Nej, du misforstår mig. Jeg mente vejret kommer an på hvem man er " sagde hun med et smil og slog et kast med hovedet " solskin er for eksempel ikke lige min ting" Hun kræssede sig i håret og tog endnu en bid is " Og ja, jeg tager en pause.. Det er altid godt, også for kroppen." hun rullede lidt med skuldrende og kom til at tænke på sin næste kamp.

Chriss smilte. Nå så det var vejret hun mente hva. "Er man så spændt på den næste kamp, når det kommer til det?" Han kiggede let på hun, og afventede en reaktion.

Sura nikkede " Ja.. det er jeg. Jeg tror det bliver en hård kamp" sagde hun og smilede så " Må den bedste ninja vinde! ". Sura vidste ikke om hun ville vinde, faktisk tvivlede hun på det, men stadig ville hun gøre sit bedste, og hvis hendes modstander var bedre - ja så fortjente han jo også sejren. Men hun ville på ingen måde give op, hun ville kæmpe til alt var afprøvet.

Chriss smilte "Det er nu også altid bedst hvis modstanderen er stærk, det er den bedste måde hvorpå du er istand til at vise hvad du virkelig dur til." Han tænkte kort på den anden kæmper Shinaku, der allerede havde vist sin styrke i sine to tidligere kampe **Det skal nok blive spændende** Tænkte han smilende og drak resten af sin lemonade.

Sura smilede " Ja, det har du vel ret i .." hun kløede sig i håret, lidt forundret over at Chriss viste interesse for hendes kamp. Så trak hun kort på skuldrende ved sig selv og tog en stor bid is. Hun gad egentlig ikke rigtig tænke på den kamp idag, hun havde besluttet sig for at holde fri i dag, hvilket hun agtede at gøre - efter bedste evne.

Chriss sad lidt og kiggede rundt. Han kunne fornemme på hende at hun ikke interessererede sig så meget for den kommende kamp, eller blot ønskede at tage en pause, hvilket han da fandt helt okay, og ville ikke presse hende til at snakke om det mere. Efter lidt tid kiggede han atter på Sura. "Hvilken landsby kommer du fra?" Spurgte han og smilte let, da han endelig havde fundet på et andet emne.

Sura så på ham et kort øjeblik og tænkte så lidt over sit svar " Altså originalt eller hvilken by jeg deltager for? " spurgte hun med et lidt forvirret udtryk, og svarede så igen " Altså jeg kommer fra min klans landsby, men jeg deltager for Joukai og er ninja der" sagde hun med et tilfredst smil over sit eget svar - nu havde hun besvaret begge muligheder og behøvede ikke bekymre sig om hvilken han havde ment. Hun smilede til Chriss og spurgte så " og hvad med dig?"

CHriss smilte "Jeg mente din originale landsby, og det er jo så din klans, men hvilken er det? Jeg selv kommer fra *bølgernes by* men deltager ikke, er her blot for at overvære som tilskuer." Han undlod at fortælle om sin fortid, det fandt han ingen grund til at fortælle.

(*The hidden vilage of the wave*)

Sura nikkede ved sig selv, godt hun havde valgt at sige begge ting. " Surashi Klanen" sagde hun kort, og smilede så og tilføjede " Vi har været en såkaldt skjult klan indtil for et halvt års tid siden hvor vi indgik en aftale med Joukai om alliance.. Jeg er den første ninja fra klanen til at være i Joukai faktisk" sagde hun, lidt stolt over sådan at være repræsentant for Surashi klanen i Joukai. * Faktisk er Joukai vel egentlig de første til at kende klanen, andre end klanen.* tænkte hun og tilføjede i sine tanker et par få undtagelser.

Chriss nikkede "javel jah, det lyder spændende, hvad syntes du så om Joukai?" Spurgte han og kiggede roligt på Sura, han mindedes ikke at have hørt om denne klan, men nå hun sagde den eksisterede, så gjorde den det vel.

Sura smilede ved sig selv og svarede så på hans spørgsmål " Jeg kan godt lide Joukai.. Det var lidt af en omvæltning sådan at flytte, jeg er vandt til at bo et helt andet sted og på en helt anden måde. " hun så på ham med et skævt smil og tænkte på alle de mennesker hun også havde mødt i Joukai. hun rystede smilende på hovedet ved tanken og tog en stor mundfuld is.

Chriss smilte blot, men forholdt sig tavs. Han kendte udmærket til det at skulle flytte, han havde trodsalt gjort det med jævne mellemrum et par år. Men nu havde han endelig slået sig ned her i JOukai, og der ville han blive,hvis det stod til ham.

Sura betragtede ham lidt og smilede så " Men jeg går ud fra at du også syntes om din by, hvorfor ellers være i den " sagde hun lidt tænksomt og så pludselig fik hun et spændt udtryk i ansigtet " hvordan er det egentlig at være Sensei?" hun så på ham med en hvis forventning, hun havde tit selv tænkt over hvordan det mon var at skulle lære andre alt muligt, men havde ikke helt kunne se sig selv i rollen. Så tilføjede hun hurtigt " hvis du altså er sensei.."