nyde livet

Sura blev lidt forundret over det spørgsmpl, hvad mente han med det? sagde det ikke lidt sig selv? " Øhm.. inde i bjerget? altså i sådan en underjordisk hule eh.." hun sagde det med et lidt forvirret udtryk, hvordan forklarede man den slags? Når man ikke engang forstod spørgsmålet... Hun kløde sig i håret " Du kan vel sammenligne det med en ræve hule af en art.." tilføjede hun, efter lidt eftertanke.

kaiki så næsten mere overrasket ud nu " lever helle din familie i en hule? den må da havde været stor?" spurgte han så han blev mere og mere nysgerig

Sura så på ham og kløede sig i nakken " Jah, den er temmelig stor.. I starten da klanen kom dertil var den meget mindre, men siden er der bygget flere tunneler, både åbne og hemmelige, og nye grotter, og selvfølgelig hemmelige indgange og flugtveje. Det er temmelig komplekst, også selvom man har levet der i lang tid" Hun smilede til ham. Hun var stolt af sin klan, og stolt af den by de boede i!

kai nikkede han begyndte at forstå det " så det er ligesom en stor by inde i bjergene?" spurgte han han havde stadig lyst til at få mere at vide om dette sted det lød isandhed interesant

Sura nikkede " Ja, lige præcis " sagde hun med et smil og kræssede sig let på armen. " Det er et fantastisk sted " sagde hun med et stolt smil på læben og et glimt i øjnene. Hun tænkte lidt og tilføjede " Det passer nok også bedre til sådan en som mig.. Forholdende mener jeg, men samtidig så elsker jeg også at leve ude i naturen som jeg gør nu.."

kai smilte " selv om det nu lyder som et fantastisk sted tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud at bo inde i et bjerg" sagde han og prøvede at forrestille sig det men kunne ikke regtigt det var bare for anderledes

Sura nikkede forstående, hun var godt klar over de fleste folk så sådan på det, men de var jo heller ikke opvokset der. Desuden, så var de jo også udenfor, i hvert fald nogle gange. " Jeg tror også det er noget man skal være vokset op med, ellers er det nok de færreste der kan lide det. " sagde hun velovervejet til Kaiki "For os er det jo det normale" tilføjede hun med et træk på skuldrende

kai nikkede "ja tror jeg også" sagde han

Sura vidste ikke rigtig hvad hun nu skulle gøre, og uden videre trak hun en træklods op af lommen og en lille snittekniv. Det var blevet til en vane for hende, og mange gange tænkte hun slet ikke over det før hun var halvt færdig med at snitte, hvad hun så end snittede. Det var tydeligt at se fra starten at hun var dygtig til at snitte. " For mig var det jo også mærkeligt at komme ud og leve sådan altid" sagde hun så, da hun havde haft tiden til at tænke et svar.