nyde livet

s: den lille sø
o:et par træer
v: solskin og helt vindstille og derfor ekstremt varmt
t: 15:17

kai lå på breden og kiggede op i himlen hans mandolin lå ved siden af ham og han havde en tynd løst hængende t-shirt og et par shorts på han havde heller ikke sin klap på. han havde liget overværet en kamp og lå nu og tænkte på vor langt han endelig havde igen før han var på niveau med disse geniner men det gjorde ham nu ikke i dårligt humør og derfor lå han også og smilte

Sura kom rask gående på en lille dyreveksel med dejligt frodigt græs, som førte ned til den lille sø. Hun havde bare tæer, og nød at mærke jorden og græsset under sine fødder. Hun havde en rød, lidt lang, løs t-shirt på, og nogle tætsiddende sorte shorts. Hun holdt sig inde i skyggerne fra trækronerne som hun gik der, og bevægede sig lydløst frem. Endelig kunne hun se søen forude, og fik straks lyst til at løbe. hun satte i hurtigt løb, og sprang over en lille busk og ud til bredden af søen, kun et par meter fra Kaiki.

kaiki vendte sig overrasket mod sura og genkendte hende straks " hey sura " sagde han han med et stort smil uden at rejse sig. han var glad for at se et bekendt ansigt

Sura standsede brat, snurrede rundt og lod sig så falde af overraskelse og forundring over at der var andre end hende her, ja og så endda Kaiki! Så hun smilede stort til ham, stadig med et lidt overrasket udtryk i ansigtet " Oi, Kaki " sagde hun og hilste med sin ene hånd " Du har igen idé om hvor meget du forskrækkede mig der!" sagde hun og lo lidt af sig selv og kløede sig i sit uglede hår.

kai grinte lidt " forskrækkede jeg dig det var dig der pludselig kom springende" sagde han stadig lidt grinende

Sura kløede sig lidt forlegen i nakken " Jah.. Jo det er selvfølgelig rigtig nok. Men jeg var så sikker på at her ikke var noget, så jeg troede jo ikke jeg ville forstyrre nogen ved at springe rundt" hun grinede til Kaiki, stadig lidt forlegen. " og jeg forventede da slet ikke at se dig her" tilføjede hun og smilede forundret til ham.

kai satta sig op i skræderstiling " næ jeg er jo ikke genin men jeg besluttede mig for at se hvordan i klarede jer og så kunne jeg måske også lære noget af at overvære eksammen" sagde han glad ** jeg føler alerede jeg har lært en del men samtidig har jeg fundet ud af at jeg skal lære så meget mere** tænkte han lidt glad

Sura lyttede opmærksomt og nikkede så " Ah, det var nok en meget god idé. Jeg syntes allerede selv jeg har fået kendskab til nye ting, men det er mest sådan i forhold til de andre byer, og hvordan ninjaer derfra er og den slags" sagde hun og så lidt tænksom ud " Det er sjovt at se forskelligheden egentlig, for vi er jo alle sammen det samme i bund og grund, ninjaer. Men når man ser kampene åbner der sig ligesom et nyt aspekt af muligheder, en ny måde at være ninja på." hun sagde dette med brændende øjne, det var tydeligt at hun var inspireret.

kai nikede han var ikke helt sikker på hvad hun mente men han regnede med at han ville finde ud af det en dag når han selv skulle kæmpe " ja jeg tror jeg ved hvad du mener" sagde han eftertænksomt

Sura smilede glad " Jeg har fået en masse nye idéer, og mere viden om hvad det egentlig er at være ninja, og hvor mange muligheder der er.." hun blev eftertænksom kløede sig så i håret " Desværre tror jeg ikke jeg kan vinde i denne eksamen" sagde hun så, og prøvede at finde ud af hvordan hun selv havde det med det, mens hun sagde det.

kai kiggede lidt overrasket på hende " hvorfor ikke du har da klaret dig godt indtil nu" sagde han

Sura trak på skuldrende " Det er bare en følelse jeg har.. Det lader til at alle her i eksamen har deres helt egen og individuelle tekniker.. Det eneste jeg rigtig kan er min Taijutsu, og selvom jeg nok er bedre end de fleste, så har jeg samtidig mange svagheder" hun bed sig i læben og smilede så " Men jeg skal selvfølgelig nok gøre mit bedste, jo sværere, jo mere lære jeg også. For at gøre noget ved sin svaghed må man først kende den"

kai smilede " tror nu nok det skal gå godt vis du bare bliver ved med at gøre dit bedste" sagde med et stort smil. og blev helt forskrækket over sig selv det lignede ikke ham at være så flink og så kom han også i tanke om at han sad her uden klap på imens nogen så det noget han ikke havde gjordt i mange år

Sura smilede, lidt overrasket, men glad over at Kaiki vidste hende støtte. " Heh .. tak " sagde hun, og kløede sig lidt forlegen i nakken. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle, og kom til at kigge på Kaiki's ansigt, og havde mest lyst til at kigge væk. Hun holdt sig dog fra det * Det kan ikke være rigtigt at jeg skal væmmes over den skade hver gang jeg ser den..* tænkte hun. " I hvert fald skal jeg nok få banket lidt respekt ind for Taijutsu kunsten" sagde hun tilsidst og slog sine hænder sammen med knyttede næver.

kai havde set lidt fraværende ud men smilede nu til sura " godt" sagde han smilende men smilet var dog ikke helt ægte da han stadig tænkte over hvad der dog hvad sket med ham eller hvorfor han mon opførte sig sådan over for sura hvad var der så specielt ved hende?

Sura smilede til Kaiki " Hvis jeg ikke består eksamen næste gang kommer jeg til at skulle stille op sammen med dig " sagde hun så. Det var egentlig mærkeligt at hun snakkede så meget med ham, han var hverken genin eller noget, og deres kendskab var ikke startet godt ud. Men alligevel kunne hun godt lide Kaiki. Han var anderledes, ligesom hende selv. " Er sikker på du nok skal bestå genin eksamen!"

kai smilte denne gang var det helt ægte " håber jeg sandlig også på håber sådan set på at noget af det jeg oplever her kan hjælpe mig" sagde han smilende han havde faktisk ikke nået at tænke så vildt meget på genin eksamme men nu kom han i tanke om at den jo også var på vej

Sura nikkede " Det tror jeg godt du kan regne med" sagde hun så og smilede " Desuden kunne selv jeg bestå, selvom jeg ikke kommer fra nogen ninjaby originalt, så mon ikke også du kan?" hun kløede sig fornøjet i håret. Hun kom kort til at tænke på sin klan, hvilket kun gav hende endnu en grund til at gøre sit allerbedste til eksamen. Surashiklanen var måske ikke kendt, men dette havde været efter eget ønske.

kai smilede glad " jo kan jeg nok men det bliver nok ikke helt ledt" sagde han glad ** hvorfor er jeg dog så flink overfor hende? jeg forstår det virklig ikke** tænkte han undrende

Sura trak beskedent på skuldrende " Så længe man bare læser lidt op på tingene før eksamen så skal det nok gå " sagde hun og kunne ikke lade være med at tænke at det derimod ikke hjalp meget til denne eksamen. Det lod til at denne eksamen mest var action, nåh ja, og så var der jo den første prøve.. Men den var næsten så svær at det ikke nyttede at læse op.. hun så lidt på Kaiki og kom så til at tænke på noget. " Er du her egentlig alene, eller er noget af din familie her også?" spurgte hun nysgerrigt.

kai rystede på hovedet " nej de blev nød til at blive hjemme og passe butikken jeg fik kun lov til at tagge afsted fordi min søstre fik min far overtalt" sagde han med et skævt smil ** hvis det ikke hvar for dem ville min eneste fritid være academiet ** tænkte han og sendte dem en kærlig tanke

Sura smilede til ham og mindedes sin egen familie, særligt sin to år ældre fætter, som hun havde et rigtig godt forhold til. " Ja.. det er det familie skal, især os børn. Hjælpe hinanden med de ting vi kan, bruge vores talenter til at hjælpe hinanden op. Mig og mine fætre og kusiner plejede at gøre det. Fx hvis vi skulle have lov til noget, så fik vi fandt vi ud af hvem der ville have den største chance for at overtale og sådan" hun grinede smørret og kunne ikke lade være at tænke på det ballademager slæng de fleste børn var.

kai smildte lidt grinende tilbage " hah ja familien er skøndt iværtfald det meste af tiden" sagde han stadig lidt grinende " hvor er det endlig du har boet indtil du kom til joukai?" tilføjede han så

Sura så lidt tænksom ud, hun vidste ikke helt præcis hvordan hun skulle svare på det spørgsmål. Hun var lidt bange for at komme til at lyde som en eller anden huleboer eller sådan noget. * Well.. Jeg skal vel bare sige det som det er* tænkte hun og svarede så på Kaikis spørgsmål " jeg har boet i bjergene.. altså inden i dem." sagde hun og smilede et tøvende smil.

kaiki så lidt overrasket ud" inde i bjergene? hvordan det?" spurgte han i sandhed intereseret