På udkik efter noget

et lille smil kom frem på soidam læber denne gang var det ægte " nu kan jeg huske det du var i kouseki" sagde han med en lille smil

Chriss smilte skævt, det var altså endnu en fra Koueski. "Han nikkede, "Jo det var der jeg engang kom fra, og du skulle vel aldrig være Soidam?"

Sura's øjne spiledes op, han var fra Kouseki! denne forfærdelige by hvor ham idioten kom fra!? hendes misbehag for ham voksede, lige indtil hun kom i tanke om at Soidam jo også havde boet i Kouseki.. men stadig.. * Ja det var i hvert fald en anderledes by!* tænkte hun så, med en hvis utilfredshed. Der ville hun aldrig sætte sine ben godvilligt, det var helt sikkert.

soidam nikkede smilende

Chriss fortsatte med at smile, "Rart at møde dig igen Soidam, det er længe siden." Han kiggede så på Sura med et skævt smil. "Det er sandt at koueski har været et ret så ubehageligt sted her på det sidste, men sådan har det ikke altid været, det har skam været en god landsby, præcis ligesom denne, men sådan skulle det åbenbart ikke blive ved med at være." Hans blik blev for et kort øjeblik ganske mørkt, men lysnede hurtigt op igen.

Sura nikkede langsomt, det lød fornuftigt det han sagde. Selv Manaki-sama havde jo lever i Kouseki, før han fandt ud af hvor rådden den var. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, hun følte lidt hun var blevet grebet i at tænke grimt om ting hun ikke havde forstand på, hvilket hun ikke brød sig ret meget om. Slet ikke når nogen hun kendte var i nærheden.

soidam smilte " det er også rart at se dig igen" så så han lidt mere alvorlig ud igen " det er lang tid siden det har været en god landsby den var bedre før i tiden men det var nok også fordi vi ikke vidste hvad der i virkeligheden foregik" sagde han alvorligt

Chriss nikkede. "Jah det var noget af en forandring der skete, og jeg havde ingen anelse..." Han lukkede kort øjnene, selvom han var selevste hokages lærling, så havde han intet vidst, han kunne have forandret al ting. Hans næver rystede svagt af vrede og frsutation ved tanken.

Sura følte sig uvelkommen i diskussionen, det her ved kom bestemt ikke hende. det var personligt, og var der noget Sura ikke kunne lide var det at snage i andres sager. Langsomt, så de to ikke ville lægge mærke til det, drejede hun først sådan lidt rundt om sig selv, som om hun kedede sig, og gik så langsomt ind i mængden.

soidam havde ikke regtigt lagt mærke til at sura gik " nej det var der jo ingen der havde" sagde han for at lændre lidt på chrisses skyldføelse

Chriss smilte skævt og kiggede taknemmeligt på Soidam, han havde vel ret. Han kiggede så efter Sura, "du behøver skam ikke gå for min skyld." Råbte han med et smil efter hende.

Sura stoppede brat op i mængten, og en mand var nær gået ind i hende. Han mumlede surt i skæget og gik videre. Sura så yderst forlegen ud, taget i at stikke af som hun var. * Nøjja.. jeg er måske heller ikke den bedste til at skjule mig i mængden lige nu..* tænkte hun så, og ærgede sig over sin dumhed. Hun kiggede kort på sine fødder, og tøffede så langsomt tilbage til Chriss og Soidam. hun kløede sig let i håret og viste ikke helt hvordan hun skulle undskylde sig. " øhmm.. undskyld.. " sagde hun så, på en gang flov over det hun havde gjort, og lidt irriteret over at hun sagde undskyld for den slags.