På udkik efter noget

S: på en lille snoet gade fyldt med ninja boder og nogle enkelte spisesteder
O: Andre ninjaer af alle aldre, nogle snakker, andre kigger på sagerne i boderne.
V: Solskin, med enkelte sky strejf på himlen.
T: 10:23


Sura gik langsomt fremad den snoede gade og kiggede sig omhyggeligt omkring. dels fordi hun ledte efter noget, dels fordi hun ikke ønskede at støde ind i nogen her, hun følte sig udsikker på hvad disse fremmede ninjaer måske ville gøre ved hende, og fjender havde hun ikke brug for at skabe. Hun havde en rød løsthængende skjorte på, og et par sorte bukser. hun havde ikke sit pandebånd på, og hendes hår var redt tilbage. i den ene hånd holdt hun en paraply, som tjente som værn mod solen.

soidam kom gående hurtigt igennem gaden han stirrede ned i jorden og så ret sur ud. en gang imellen kiggede han op og stirede hurtigt rundt ** jeg har endnu ikke set nogen af dem men de må jo være her. men på den anden side vil jeg endlig ikke møde en af dem** tænkte han surt imens han gik

En skikkelse med hvid kappe bevægede sig igennem menneskemængden. Menneskerne gik nærmest udenom ham og hviskede da de havde passeret ham. En lille pige stødte ind i ham og faldt grædende op, mens hun rædselsslagen kiggede op på den kappeklædte skikkelse. Skikkelsen satte sig på hug, lagde en beroligende hånd på hendes hoved og sagde noget til hende. Efter lidt tid smilte hun igen, rejste sig, og løb gennem menneskemængden atter en gang. Skikkelsen rejste sig igen og gik videre.

Sura hørte gråd, og hendes blik blev som suget mod en lille pige og en stor kappeklædt man. Hun satte hurtigt farten op for at komme hen og hjælpe den stakkels pige, men til hendes overraskelse stoppede hun kort efter, og et smil viste sig på hendes ansigt. Sura stoppede op, og fulgte pigen med øjnene da hun løb. Så vendte hun sig atter mod skikkelsen. hun stod et lille stykke tid og bare betragtede ham, så vendte hun blikket, og så noget endnu mere forundrende en en fremmed mystisk kappeklædt mand. Hun så en yderst sur udseende Soidam. "hva..?" røg det ud af hende.

soidam havde ikke engang lagt mærke til den grædende pige men var bare forsat lige ud. nu stoppede han dov brat op og kiggede hurtigt rundt hans blik stoppede ved sura

Den kappeklædte kiggede rundt. Havde han ikke hørt noget lige lidt før? Hans blik så en hvidhåret pige, og lidt derfra stod en anden ninja, en som han mente han kendte. Han stod lidt og overværgerede situationen.

Sura lagde mærke til at Soidam havde set hende, men hun var ikke sikker på hun havde løst til at snakke med ham når han var sur. Hun kiggede, stadig overrasket på det mærkelige syn. for Soidam var da aldrig sur? .. det havde da i hvert fald været hendes indtryk. hun stod lidt og tøvede, og viste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. hendes frihånd sneg sig op til håret og kløede i nakken.

soidam lagde nu mærke til en kapeklædt skikelse der holdte øje med den ** er det en af dem?** tænkte han og stirrede i retning og den kappeklædte skikelse

Han lagde mærke til at den mandlige ninja havde lagt mærke til ham. Skulle han mon give sig til kende? Han havde på fornemmelsen at der var et eller andet galt. Et par lysende blå øjne studerede både Soidam og Sura roligt.

Sura stod og kiggede forvirret rundt, skulle hun tage flugten? det kunne godt være fristende, og så alligevel ikke. Langsomt gik hun nærmere Soidam. Hun mærkede øjne på sig, men tog det mere eller mindre som normalt, hun gik trods alt med paraply i skinnende solskin. " Hej Soidam " sagde hun da hun var tæt nok på til at han ville kunne høre hende. igen kløede hun sig i håret, et tegn på at hun var nervøs eller ikke vidste hvad hun ville gøre.

soidam stod et øjeblik bare og stirrede på den kappeklædte skikelsen med kigede så mod sura " hey sura" sagde han og tavng et lille smil frem

Den kappeklædte vidste godt han var opdaget, men en smule tvivl nægede ham endnu, skulle han mon bare gå hen og snakke med dem? Der ville vel egentlig ikke rigtigt ske noget ved det, dog kunne han fornemmede at der var lidt problemer, så derfor ville han vente lidt endnu.

Sura så Soidams forsøg på et smil, det lykkedes da også, men hun kunne se at det var falsk, det nåede ikke øjnene. hun kiggede hurtigt rundt, og så at manden holdt øje med dem. Hun så på Soidam, og tænkte på om det måske var det der gjorde ham utilpas? " øh.. Er der noget i vejen? " spurgte hun så, lidt usikker på om hun nu også kunne tillade sig det.

soidam rystede svagt på hovedet " øhhm nej det tror jeg ikke jeg er bare lidt nervøs for nogen ting" sagde han fraværende imens han kiggede over mod den kappeklædte

Den kappeklædte trak på skuldrene. Det så ud til at det var ham der var skyld i at der var problemer, et svagt smil viste sig under hætten selvom man ikke kunne se det, og han besluttede sig for endelig at gå hen til dem. "Hejsa, I skulle vel aldrig begge være fra Joukai?" Spurgte han ganske roligt.

Sura nikkede ad det Soidam sagde, hun havde nok haft ret. Så hørte hun en stemme, og en halv omgang da manden spurgte hende om det. *hvordan kan han vide det! jeg har ikke mit pandebånd på!* tænkte hun. så fattede hun sig " hvorfor? .." spurgte hun mistænksomt, selvom hendes pause nok havde røbet hende.

soidam stirrede ondt på den kappeklædte og afventede hans svar. hans ubehag ved denne person blev bare støre og støre

Chriss løftede undrende et øjenbryn, det var som om disse to var ret fjendtlige overfor fremmede, ikke lige hvad han havde regnet med. Men det var vel kun forståeligt nok, og han trak hætten af og hans hvide hår tittede frem i lyset. Hans ocean pandebånd blinkede i lyset. "Det må I undskylde, jeg var blot nysgerrig, håber ikke det gør noget. Mit navn er Chriss Chess forresten, jeg kommer fra Ocean landsbyen, hyggeligt at møde jer." Svarede han med et venligt smil.

Sura så mistænkeligt på ham. hvad ville han? det beroligede hende dog at hun nu kunne se hans ansigt. Hun besluttede sig på at spille med i mandens spil, at præsentere sig selv. " Mit navn er Sura, og jeg kommer ganske rigtigt fra joukai" Hun lagde tryk på joukai, for at vise sit tilhørsforhold til byen. Hun så på ham, afventede hans reaktion.

soidam så ledtet ud da han så mandens pandebånd ** puhh så var det altså ikke en fra kouseki** tænkte han men med den tanke synnes han pludselig at manden så lidt bekendt ud " mit navn er soidam og jeg er også ninja i joukai" sagde han en smulle stolt

Chriss nikkede. "Javel jah, hyggeligt at møde jer. I må være stolte over at være ninjaer i en sådan fin landsby, selvom den også er så ny. Jeres kage må virkelig være noget særligt."

Sura rettede sine ellers så hængende skuldre " Manaki-sama er i den grad en talentfuld ung kage" sagde hun så, og mens hun sagde dem hørte hun et ekko, præcis de samme ord, bare sagt af hendes far i stedet for hende.

soidam nikkede " du hed chriss chess ikke? har du altid boet i ocean byen?" spurgte han intereseret han havde virklig en fornemelse af at han kendte denne person og mindes også en ninja ved navn chriss

Chriss grinte. "Det har du så sandelig ret i, der vil jeg ikke modsige dig." Så kiggede han på Soidam, han var sikker på han kendte ham, men det var nu ved at være nogle år siden. Han rystede på hovedet. "Nej jeg har ikke altid været i Ocean byen, før var jeg en del af.... En anderledes ninja by." Han ønskede ikke at fortælle noget om Koueseki, da han vidste at deres ry ikke ligefrem var det bedste, hvilket egentlig ikke var særlig sært.

Sura kiggede fra den ene til den anden, også lidt forvirret over at manden, Chriss som han hed, havde givet hende rat i hvad hun sagde. Hun betragtede de to. * En anderledes by? hvad skal det betyde? hvad er en ikke anderledes by?* tænkte hun, og var meget tæt på at sige det. Hun åbnede munden, men lukkede den så igen. det ville være yderst uhøfligt.