Vi er så få

T: 3:14 Eftermiddag
S: Fladlandets trænings arealer
O: støvede områder, duel ringen, kunai kastnings baner osv.
V: vindstille, sol, behagelig temperatur.

Kazan sad på en gammel træstup og så på nogle ninjaer der trænede **hvorfor er vi så få?** tænkte han og så rundt...

soidam kom stille slentrende igennem området han havde værken jakke eller trøje på idag istedet havde han en vid løsthængende t-shirt på . han tykkede lidt på en gren han havde fundet. han så nogen ninjaer et stykke der fra ** er de fra joukai? jeg kan ikke genkende nogen af dem** tænkte han og nærmede sig de trænende ninjaer

Kazar hørte at der kom nogen, han så hen i retning af lyden og så en anden ninja **hmm.. han er fo gammel til at være fra akademiet som os** tænkte han og fortsatte med at analysere ninjaen med øjnene

soidam lagde mærke til at der var en dreng der havde set ham og smilte venligt til ham

Kazar besvarede ninjaens smil, rejste sig og gik hen til ham "hey" sagde han

soidam smil blev støre " dav" sagde han glad ** dejligt det virker som en rar fyr** tænkte han muntert

Kazar havde nu målt ninjaen med øjnende og konkluderet at han, ud fra hans fysik at dømme, ikke var en taijutsu bruger.. "hvad hedder du?" spurgte kazar henkastet **hmm, han kunne bruge våben? gen- eller ninjutsu..**

soidam smilte og rakte hånde frem" jeg hedder soidam hvad hedder du?" spurgte han

Kazan tog soidams hånd "Kazan Funshutsu" svare han.. "jeg kan se du ikke er fra akademiet, hvilken rang har du?" spurgte kazan og forsøgte ikke at lyde uforskammet

soidam nikkede for at kekræfte at han ikke var fra akademiet og sagde så" jeg er genin" sagde han med og tykke lidt på grenen igen

kazan smilede og sagde så "jeg er ny her i byen, og jeg har ikke mødt nogen der er værd at kende endnu.." han sagde det med en spørgende tone i stemmen

soidam lo stille " så velkommen til byen og jeg ved skom ikke om jeg er værd at kende det kommer vel and på person der vil kende mig" sagde han

Kazan så rundt for at se om de andre kunne høre ham "det at være ninja er jo en hård opgave, kun de bedste overlever... er du en af dem er du værd at kende, men er du en af de svage spilder du bare dit liv her" sagde han og smilede til soidam

soidam smilte " det kan du vel havde ret i " sagde han og tykkede på grenen igen ** meget alvorlige ord fra en så ung ninja** tænkte han lidt

kazan fortsatte "hvilken klan er du fra?" spurgte han

soidams blik blev en smulle alvorligt" djikaru klanen du har sikkert ikke hørt om den" sagde han. et øjeblik fik tanken om hans klan ham til at tænke på sine forældre men han skubbede straks tanken fra sig igen. han gad ikke være i dårligt humør idag

kazan smilede let "ah, nej den har jeg ikke hørt om.. hvilken slags teknikker benytter du?"

soidam smilte han var glad for emne skiftet " ninjutsu vand element"

**interessant** tænkte kazan og sagde så "ninjutsu er jo også den mest avancerede form for ninja kunst, personligt benytter jeg ild elementet"

soidam smilte " ja det kan godt være har aldrig rigtig tænkt så meget over det" pludselig fik soidam en tanke ** hvordan i alverden kan en akedemye student bruge element jutsu jeg trode slet ikke de fik lov til at lære det** tænkte han undrende

Minu kom gående i baggrunden og havde ikke set Soidam og Kazan tale.
Han kom gående der bare i sin sorte trøje og sorte bukser som altid.
Og så havde han sit pandebånd på.

Kazan lagde ikke mærke til minu, han fortsatte sin samtale med soidam "kender du andre gode ninjaer her i byen?" spurgte han

soidam smilte "altså der er jo selvfølgelig amatsukagen og hans søster og der er også et par andre jeg vil mene er ret stærke" sagde han

Kazan så interesseret på soidam "fortæl mig om dem? hvordan blev amatsukagen kage?".. **en kage i en by som denne?!, han må da være en slapsvans.. især hvis han hænger ud med sin søster, piger er for svage til at være ninjaer** tænkte kazan og grinede lidt for sig selv

soidam smilte " han var vel den stærkeste af dem der kom fra kouseki og så var han også den bedste leder" sagde han og tænkte over at han jo faktisk ikke selv havde været der da det skete