Civilisations spillet

I dette spil, styrer i alle sammen sammen, en lille gruppe af væsener.. i bestemmer hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det.. jeg vil som være game master for dette spil og derved forklare hvad der sker.

Jeg vil normalt skrive et langt indlæg med beskrivelser og billeder/illustrationer og i vil derefter give jeres ideer/ordrer frit løb.. jeg vil se på de ordrer der er givet og lade væsenerne udfører dem.

Det første i husker er mørke og fugtig indelukkethed, i forsøger at slippe væk ud af dette lille rum, ved at hamre på væggene med jeres klør.. *KNAS* der går hul på jeres æg.. Det første i ser er solen over jer, den lyser fra en blå himmel.. omkring jer ser i en formation af sten. Da i kommer ud af æggene kan i se hinanden:

I er på størrelse med en Kokosnød, i har 4 ben og 2 stærke klør. Jeres kroppe er dækket af et mangefarvet panser. I ser på hinanden, og i genkender intelligensen i hinandens øjne.. Der er intet syn af jeres forældre..

I er 10 i alt, ingen af samme farve og derved ingen af samme familie. I kom hver ud af et æg, og der ligger stadig æggeskaller spredt rundt omkring. I er i en lille klippe gruppe på en ellers hvid sandstrand.. i kan se havet mod vest, en fjern skov mod øst, flere klipper og strand mod både nord og syd.

Fremtiden er jeres! I kender ikke jeres oprindelse, eller jeres evner.. Der er meget der skal udrettes.. I føler en mærkelig sult inden i jer..

//nu skriver i hvad i vil have væsenerne skal gøre, i skal ikke spille dem //

Jeg ønsker at mit væsen skal bevæge sig ned imod strandkanten, måske endda lidt ud i havet, men ikke for langt. Der skal den prøve at finde noget føde for at slukke sulten.

Væsenerne bevæger sig lidt rundt i vandkanten for at finde føde. I vandkanten er der mange sten, og mellem stenene er der nogle vandplanter der er skyllet op.

Et af væsenerne smager på planterne, og da de andre ser at væsenet overlever følger de trop. Tangen slukker sulten, men det smager ubehageligt salt. Et af væsenerne får øje på nogle store muslinger under en af stenene, væsenet kan dog ikke få stenen flyttet, og det kan derfor ikke få fat i muslingerne.

Mit væsen skal søge om assistance fra så få af de andre som muligt, hvor det så vil være muligt at flytte stenen, måske med hjælp af løftestangsprincippet*?

(* sten løftes op med pind, hvorefter andre pinde placeres under, stenen vil så kunne rulle væk på disse pinde)

væsenerne forstår ikke hinanden på en højt nok plan til at de kan forklare komplicerede ting, (der er endnu ikke et sprog). Et væsen finder ud af ideen om løfteprincippet, men væsenet ved ikke hvor det kan finde en pind eller noget lignende.

Mit væsen skal sammen med en anden, udforske det nærmeste strand og se om man kan finde noget brugbart f.eks. andre væsner eller mad

væsenerne opgiver at flytte stenen for nu, og de begynder at udforske lidt mere af stranden. Væsenerne finder noget der ligner hvide sten, men ved nærmere inspektion er materialet anderledes, og formerne er unikke.

Væsenerne ved ikke hvad de skal mene om dette nye fund.. de stirre på hinanden og håber på at en eller anden får en ide om hvad det er for noget.

mit væsen skal tro at det er et stykke skelet fra et større dyr

Væsenerne undersøger de mærkelige hvide sten. Det går op for dem at disse sten, eller knogler, må være fra noget meget sort. Væsenerne ved ikke hvad de skal stille op med deres fund.

De skal afprøve deres kræfter og se om de kan ødelægge det med deres klør!

Væsenerne begynder at hamre, banke og rive knoglerne i stykker. De er i stand til at ødelægge de tyndere dele, men de tygge dele, og de dele der er under jorden er urørte.