En ny blæst

S: På en bred skovsti ikke så langt inde i skoven
O: Buske og træer. Skoven er ikke så tæt her, så de står lidt spredt.
V: Blæsevejr som får trækronerne til at suse
T: 14:32



Akiga gik og lyttede til vindens susen i trækronerne, en lyd af vind som hun sjældent havde hørt. Den fik hende til at føle sig lidt mærkeligt tilpas, det føltes som om vinden prøvede at fortælle hende noget. Hendes lange hår blafrede om hende i vinden og hun standsede pludseligt og kiggede op i trækronerne, som for at rette sin opmærksomhed med en besked som kun hun kunne forstå.

Soidam kom glad gående hen af stien han smilte stort han var stadig i godt humør efter sig sejer og følte at han kunne klare hele verden lige nu og gik også og fløjtede muntert

Akiga så forsat op i trækronerne og søgte et svar deroppe, svaret på hvorfor hun havde tabt sin kamp, når hun havde føret hele kampen igennem, når hun nu havde styret situationen, planlagt det. * Kan man have for meget kontrol i en kamp? blev jeg lokket i søvn?* tænkte hun, for gud ved hvor mangen gang. Hun så ikke at Soidam kom gående, fordi hun jo kiggede opad.

soidams smil forsvandt lidt da han så akiga men fortsatte dov med at fløjte han tænkte at vis han bare fortsatte på den samme måde lagde hun måske ikke mærke til at det var ham

Akiga hørte en svag fløjte tone som skilte sig ud fra trækronernes brusen men reagerede ikke med det samme, stadig optaget af det svar hun prøvede at finde. Så løsrev hun sig, og sig så rundt og fik øje på Soidam. *Mærkeligt .. at han skulle dukke op her mens jeg var her.. lige netop ham af alle personer* tænkte hun. Hun følte dog ikke nogen vrede mod Soidam over at han havde vundet, han havde jo gjort som han skulle. Nej, problemet var hende selv.

soidam stoppede brædt op ** piss hun har set mig ** tænkte han med et underligt udtryk og prøvede at finde ud af hvad han nu skulle gøre. måske skulle han lige sige hej?

Akige betragtede ham lidt, og smilede så et lille smil. Var han bange for hun var sur på ham? eller måske snakkede han bare ikke rigtig med folk? Hun funderede lidt over det, sådan havde hun vel også været engang, men faktisk havde hendes første chunnin eksamen nok ændret lidt på det, her havde hun mødt ninjaer fra andre samfund og byer, og havde fået venner i blandt dem. * Det var vel egentlig ham Shuga drengen der fik mig til at lukke øjnene op* tænkte hun.

soidam rakte til sisdt en hånd i vejret " hej" sagde han med et lidt akavet smil **hun ser endlig ikke ud til at være sur på mig eller noget det kan være det går?** tænkte

Akiga smilede og løftede også sin hånd i op " Oi, Soidam" sagde hun så. Da hun tog hånden ned igen strøg hun hurtigt en lang lok hår om bag øret, men den sad der kun et øjeblik, så blafrede den igen omkring hende. Så rakte hun hånden frem mod ham " Jeg fik vist aldrig sagt tak for kampen.. Tillykke med sejren" sagde hun så og smilede til ham.

soidams smil blev igen afslappet og han tog hendes hånd " tak det var en god kamp" sagde han med et venligt smil ** det var det sku jeg har ikke haft så meget udfordring længe** tænkte han lidt glad

Akiga nikkede og kiggede kort op i trækronerne, og så igen på Soidam " Jeg blev godt nok overrasket over hvor stærk din teknik var " sagde hun så og tilføjede " Har aldrig hørt om den teknik før.. har du selv opfundet den?" spurgte hun ham, egentlig temmelig nysgerrig. Nu kendte hun selvfølgelig ikke så meget til vandelementet, men stadig. Jutsuer plejede da ikke at være konstante på den måde..?

soidam smilte og kløede sig i nakken " nej min sensei har opfundet den og lært mig den " sagde han smilende

Akiga så lidt forbløffet ud og smilede så " Ah.. " sagde hun " Glæder mig til at se hvad de andre ninjaer fra Joukai kan i så fald " tilføjede hun med et grin. * selve teknikken må være svær at lære.. den er temmelig unik.. men så at lave den, opfinde den? det er en helt ny form for jutsu.. * tænkte hun og spurgte så Soidam " hvor lang tid tog det dig at lære den teknik?" spurgte hun så, og kiggede nysgerrigt på ham.

soidam smilte " det tog et år for mig at lærer den så godt at kende men jeg bliver jo stadig bedre til det" svarede han glad ** hun er slet ikke sur hun er faktisk ret rar** tænkte han glad

Akiga nikkede imponeret, det var trods alt en temmelig bred teknik, og et år. * Okay.. han har også haft opfinderen af teknikken til sensei..* tænkte hun " Man kan altid blive bedre til sine teknikker, bare en lille ny idé, en ny form for anvendelses mulighed er et skridt fremad" sagde hun så "Syntes nu det er ret godt klaret at mestre sådan en teknik på et år " hun smilede til ham " Du må være lidt af et vandelement geni"

soidam grinte lidt "det kan godt være har aldrig regtig tænkt over det på den måde" sagde han glad ** men hun har jo lidt ret jeg lærte en så stærk teknik på så kort tid til et så højt niveau men jeg havde jo heller ikke regtig andet jeg var god til efter ulykken** tænkte han

Akiga smilede, hun syntes egentlig at ham Soidam var en ret så flink fyr, beskeden, venlig og munter, egentlig rigtig godt selskab, hvilket var effektivt til at få hendes frustrerede tanker på afstand " I min by er det ikke så normalt at have vandelementet " sagde hun så " Men det må være ret varieret i Joukai, eller hvad? efter hvad jeg er hørt er det en nystartet by med folk fra mange steder"

soidam nikke" ja vi har lidt af vært " sagde han han med en glad stemme med en lille smulle stolthed over sin by i bagrunden

Akiga nikkede " Så er det vel egentlig meget heldigt at du kom til Jouaki, eller din Sensei kom til byen" sagde hun og smilede. Hun vidste jo selvfølgelig ikke om Soidam altid havde boet her i nærområdet eller om han var kommet et andet sted fra, og det samme galt for hans Sensei. selv havde hun altid boet i sin by, og hun kunne ikke forestille sig at flytte et andet sted hen. Det var det perfekte sted for hende, bare luften..

soidam nikkede " ja nu havde det jo nok ikke meget med held at gøre da min sensei er amatsukagens søster som var med til at grundlægge byen og som jeg allerede trænede hos inden de grundlagge joukai" sagde han med et fornøjet smil

Akiga måbede, Amatsukagens søster som Sensei? .. * Nåh ja, de kendte jo hinanden for inden.. det forklare jo en del.. og samtidig er det jo en forholdsvist lille by, så det er vel mere normalt her* tænkte hun. " Det forklare da noget. " sagde hun smilede til ham. " så du kom altså fra Kouseki før? eller hvad?" spurgte hun så, hun mente at kunne huske det var derfra amatsukagen og sikkert også hans søster kom fra.

soidam nikkede " ja jeg kommer fra kouseki oprindeligt selv om jeg nu ikke er specielt stolt af det men man kan jo ikke løbe fra sin fortid" sagde han og lød meget seriøs i forhold til hvad han havde gjord indtil nu

Akiga nikkede " Nej, Kouseki er ikke ligefrem en populær by" sagde hun, uden helt at vide hvad hun selv skulle mene " men altså, sådan ret nøgternt er du jo i Joukai nu, hvilket jo må vise alle at du tager afstand fra Kouseki, ikke sandt?" sagde hun med en tænksom stemme. Hun havde godt hørt nogle dårlige ting om Kouseki, men okay, hun havde hørt dårlige ting om stort set alle byer..

soidam smilte lidt igen " jo har du helt ret i" sagde han med et lille smil** men det gør nu ingen forskel på at jeg var ninja i den by og tjente den med alt min styrke og sikert stadig ville gøre det vis det ikke var for det manaki opdagede den gang** tænkte han

Akiga nikkede, hun ville helst skifte emne til noget hun bedre kunne sætte sig ind i, og noget hun havde en ordenlig mening om, men vidste ikke hvad hun skulle snakke om. Hun havde ikke synderligt styr på hvad de andre byer gik og lavede, eftersom hendes by ikke rigtig lå tæt på nogen af dem, og samtidig var temmelig indelukket, og nåh ja. Hun interesserede sig nok mere for træning end politiske ting mellem byerne..