Akiga (isei) vs Soidam

soidam mærkede hurtigt at hans vand arm havde ramt noget der ikke var meneske og trak den derfor hurtigt tilbage godt nok mistede han lidt vand da det var samled ved han igen kom der hurtigt en ny vand arm frem og bankede ned i jorden lige forand ham dette så hordt at det skubbede ham selv tilbage med stor kraft og blev ved med det til han var uden af skyen men skubbede havde samtidig med fået ham til at trække verjret og han havde fået ret megget af giften ind. han trak straks vandet til sig igen men mistede dov noget på vejen fordi han samtidig stor hostende og hev efter verjret

Akiga smilede skævt. Sådan skulle det altså gøres. hun var imponeret over drengens kontrol af vandet, og at han havde undsluppet giften, men efter hans hosten og hakken havde han gjort det for sent, han havde måske undsluppet skyen, men ikke selve dens virkning, nemlig giften han havde indåndet. Langsomt dalede hun nedad, og styrede sin retning så hun ville flyve over ham. * Nu til sidste del* tænkte hun så, og klargjorde sig.

selv om soidam alerede kunne mærke effekten af giften havde han lagt mærke til vor akiga var lige så snart han var kommet ud af gift skyen og nu svingede han rundt og sendte en tynd vandpisk direkte mod hende imens hun stadig var i luften den var ret præcis og kom med så stor kraft at den ville lave en sår vis den ramte

Akiga så vandpisken komme farende og reagerede hurtigt. Hun tog hårdt fat i viften og rev den væk under sig selv og begyndte at falde. Hurtigt greb hun med den anden hånd om viften, og svang den så i luften. Dette frembragte et meget kraftigt vindstød, som skubbede hende skævt op i luften, og hun undveg pisken med et godt stykke imellem den og hende. Den kraftige vind hun havde blæst havde faktisk fået hende længere op i luften end hun havde været før. Hun hev i viftens bærerem og satte sig atter på den. * godt jeg var forberedt på det træk.. ellers havde han fået mig* tænkte hun med et lille smil mens hun pustede, finten havde ret meget energi.

soidam koncentrede sig så meget han kunne og fik vandet til at skifte retning så det nu farede med spidsen mod akiga nede fra han pumpede alt vad han havde af chakra ud i vandet så det blev meget hårdere og meget hurtigere han fokuserede så meget af denne chakra så muligt samtidig med at han gjorde den så spids så muligt

Akiga spillede øjnene op da vandet kom mod hende med forbløffende fart, og samtidig med, for hende, en rimelig dårlig vinkel. Igen sprang hun af viften, denne gang ud til siden, og svang viften i sidste sekund så en vind skubbede hende væk fra vandets sigte, hun var dog lidt for sent på den. En skydende smerte jog gennem hendes venstre overarm, hun var blevet ramt, ikke ret slemt dog, men nok til at det gjorde forbandet ondt. *forbandet være det lort..Virkede giften ikke? den skulle jo ødelægge hans chancer for at sigte* tænkte hun, og slog med viften så godt som hun nu engang kunne med en arm. hun blev skubbet endnu længere væk fra Soidam, og lige før hun kravlede op på viften sendte hun en vind ned mod ham. Med en lille vaklen kom hun op på viften. Såret blødte temmelig kraftigt.

et lille smil kom frem på soidams læber ** jeg sårede hende da i det mindste** tænkte han lidt tilfreds. da vinden remte ham vaklede han kraftigt og faldt på knæ med den ene hånd i sandet han bed nu sig selv så hårdt i læben at det begyndte at bløde for at for en lille smulle koncentration. vandet skiftede retning igen og angreb hende nu fra siden dov ikke nær så hurtigt og langt fra lige så hårdt og flere steder fald der vand af dov havde han fået presset en del chakra ud i spidsen så den stadig var hård ** sidste chance ** tænkte han imens han stadig bed sig selv i læben

Akiga så vandet og forbandede sin uforsigtighed, det her var hendes egen fejl var hun klar over. * Damn it.. jeg kan ikke bruge viften ordentligt med en hånd, og slet ikke når vandet angriber fra siden. Jeg har to valg.. hoppe ned, og bruge viften til at tage fart af, nej.. kan jeg holde den med en arm?* hun bed sig hårdt i læben for at blive rolig.
Da vandet kom skærmede hun sig med samme arm som var blevet ramt før, og et støn af smerte undslap hende, armen blødte nu endnu mere, og det svimlede let for hende. Hun vaklede let, gik et skridt bagud og faldt af viften. hendes raske arm nåede dog lige at gribe fat i bæreremmen, men hun kunne mærke hvordan den værkede af at skulle holde hele hendes vægt. Tre meter over jorden greb hun viften, og svang den en sidste gang, en kraftig vind blæste, men den var mere som en normal kraftig vind, hendes arm var svækket af at holde hele hendes vægt, og hun kunne ikke koncentrere sin chakra på grund af smerterne. *
Det lykkedes hende nogenlunde at tage fra med den raske arm og viften da hun landede på jorden med et bomb. Det sidste hun så var himlen, så sortnede det for hendes blik...

vandet fladt helt fra sig selv efter det havde ramt. soidam smilte lidt og prøvede at rejse sig men det svimlede så meget for ham at han røg ned på knæ igen

Chuunin eksaminatoren trådte lidt frem, han sendte soidam et spørgende blik

Akiga lå stille, og blodet piblede snart ned i vandet på jorden. Selv i bevidstløs tilstand holdt hendes raske hånd om viften, hendes følgesvend igennem mange kampe.

soidam lagde først mærke til eksaminatoren efter lidt tid og rettede så blikket mod ham og nikkede som tegn

Eksaminatoren gik hen til soidam og hævede hans hånd i vejret. "Vinderen af denne kamp er soidam djikaru fra byen joukai!".. folk jublede og klappede... et par mænd med en bårer kom fra døren i den fjerne ende af ringen.

soidam kiggede smilende rundt på publikum og prøvede igen at rejse sig

Soidam blev hjulpet ud af ringen, imens tilskuerne jublede...